- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
471

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

471

Dog har denne kyst, som nu er nøgen, været skogdækket
mere eller mindre tæt, ogsaa øerne ud imod havet og ligesaa de
bratte fjeldsider; der vokser endnu mange træer over svælg og
stup, hvor ikke engang gjeten kan klyve.

Beviset for skogens udbredelse ud paa øerne er de talrige
rødder og levninger af træer, som findes i mj-rerne.

Paa et belte af flere mils bredde ud imod kysten paa
skjærgaarden og halvøerne mangler paa de fleste steder skog, hist og
her paa indmarkerne staar der en gruppe af løvtræer eller et
enkelt løvtræ.

Denne af s kogning af Vestlandet er vistnok begyndt meget
tidlig og er foraarsaget dels ved for sterk hugst, dels ved skogbrand
og ved smaafæets beitning, hvortil kommer frem for alt
havstormenes og fjordvindenes ugunstige indflydelse paa gjenvæksten i
de udtyndede eller brandskadede skoge.

Afskogningen foregaar langsomt; først er det barskogen, som
bliver tilintetgjort, idet den oprindelig tætte skog efterhaanden
ved hugst eller ild er forringet, stormene er sluppet ind i den
før lune og lukkede skog, og disse og den sterke beitning af
gjeter, og sauer har hæmmet de unge planter. Tilsidst er da
barskogen bukket under og forsvundet fra egnen.

Mere seiglivet er løvskogen. Der er hele store belter i
herrederne, hvor der ikke findes et furutræ, men hvor der er
adskillig løvskog i behold; men ogsaa denne løvskog er udsat for
sterke angreb.

De friske rod- eller stubbeskud skyder vistnok hvert aar,
men gjeten og sauen bider dem af, hvor de slipper til. Tilslut,
naar jordbunden er aldeles træløs, bliver der en lynghede paa
den tørre, magre jord, og hvor der er fugtigt, bliver det myret
og surt.

Selv om deslige øer ud imod kysten blev helt overladt til
sig selv og flk staa i fred baade for folk og fæ, vilde alligevel
væksten af træerne gaa langsomt for sig, og det vilde tage lang
tid, før landet blev helt skogdækket.

Først naar skogen lidt efter lidt kan faa dannet sig et
læ-belte af haardføre træarter, kan den store skog komme op.
Træerne understøtter hverandre; i en tætsluttet skog har vinden
liden magt og vil ingen skade gjøre, selv om den optræder
temmelig voldsomt, medens enkeltstaaende træer eller mindre
trægrupper, som gjennemblæses paa langs og tvers, vil ødelægges
af vinden. Randtræer og skogens yderkanter, som tager imod
stødet, lider vistnok og forkrøbles, men inde i den tykke skog
byder træerne med samlet kraft vindene trods.

Paa lignende vis er det med de træer, som vokser op imod
høifjeldet, og som ogsaa er udsat for det barske veirlig. Hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free