Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
NORDRE HERGENHl’S AMT.
skogen her forhugges, saa synker skoggrændsen, og det er her
omtrent som ude ved kysten, at der bliver vanskelig tilgang paa
trævirke; paa de høitliggende sætre klager de mange steder over,
at det er vanskeligt at faa ved; den øverste skog har ikke kunnet
vokse igjen saa hurtig, som der er hugget. Vind, sneskred og
fæet kommer til; skoggrændsen synker, og landet bliver nøgent.
I overensstemmelse hermed finder vi da, at skogen har
gaaet tilbage i mange af amtets fjorddistrikter. Furuen er
forsvundet paa store strækninger, hvor der før voksede god skog,
og løvskogen behandles paa grund af de høie vedpriser ofte
hensynsløst.
Det ved havet liggende temmelig nøgne belte synes stadig
at udvide sig i østlig retning; adskillige fjordbredder og dalsider
er i tidernes løb blevne renskrabede for skog og for jord, og en
synken af trægrændsen som følge af, at den øverste skogrand er
forhugget eller raseret, lader sig mange steder paavise.
I Lærdalsdalen ser man de sidste furutræer ved det bekjendte
veistykke Vindhellen nær Borgund kirke; her er nu grændsen for
furuskogen i denne dal; men der opgraves stadig fururødder,
rester af undergaaede skoge, endog i Smeddalen, der ligger paa
Filefjeld, 3 mile længere oppe mellem Maristuen og Nystuen,
omtrent 941 m. over havet. Lærdalsdalens furuskog har i ældre
tider strakt sig meget langt op mellem fjeldene.
En nedhuggen birkeli vil, ialfald i disse egne af landet, i
en høide af 8 til 900 meter neppe vokse til igjen og danne
ny skog.
Det barske klima i disse høider kuer væksten af de unge
skud, naar disse ikke faar beskyttelse mod fjeldvinden hos
modertræerne.
Havnefæ, saavel storfæ som sauer og gjeter, kaster sig
begjærlig over snauhugget løvskog i beitesmarken og fortærer hurtig
kvist og knop, eftersom den spirer frem. Naar dette er skeet i
nogle aar, dør stubberne og rødderne ud, og skogens gjenvækst
stoppes.
Paa nogle steder som i Naustdal er iagttaget en slags
genera-tionsveksel mellem birk og ener. Naar denne sidste har spredt
sig, hindrer den dyr fra at komme til og spise de unge birke,
som de gjorde før i egnen.
Skogen opgives i 1885—1890 at være gaaet mærkbart eller
noget tilbage i herrederne Hafslo, Sogndal, Leikanger,
Balestrand, Kirkebø, Gulen, Hyllestad, Indre Holmedal, Jølster, Kinn,
Vevring, Bremanger, Stryn og Indviken. I Vik, Lavik og Eid
anføres den at være gaaet snarere frem end tilbage. I
Hornin-dalen opgives den at være gaaet «maaske noget frem formedelst
flau omsætning».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
