Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
473
I 1890—1895 opgives skogen at være gaaet mærkbart eller
noget tilbage i herrederne Hafslo, Aurland, Leikanger, Balestrand,
Vik, Lavik, Kirkebø, Gulen, Hyllestad, Jølster, Bremanger, Selje,
Eid, Indviken og Stryn. I Lyster anføres den at være gaaet
snarere «lidt frem end tilbage». For Daviken anføres, at
birkeskogen «synes at være i god fremgang».
Løvskogen, hvis vigtigste og mest udbredte træ er birketi,
hugges til brændsel samt emnings- og møbelved o. 1. Den
anvendes ogsaa til næver- og barkflækning samt især til løvning
til kreaturfoder. Især ved løvningen udsættes birkeskogen for
tilbagegang. Træerne maa, for at faa næveren og barken til at
løsne, hugges i safttiden. For stubbeskydningen er det til skade,
at træerne, efter at være flækkede, jevnlig bliver staaende i
længere tid for at tørke paa roden uden straks at hugges.
Birkebarken er en søgt handelsartikel til barkning af nøter, seil,
taugværk o. s. v. Næveren anvendes til tagtækning. Næveren
bliver daarligere, fordi tykke, glatte, kvistrene birkestammer
forekommer sjeldnere nu end før, og nævertagene bliver utættere
samt skaffer ideligt arbeide med tætning af drypsteder. Tagsten
og heller samt for en mindre del tagpap bliver derfor
efterhaanden almindeligere.
Den almindelig benyttede løvning foregaar i mange
fjorddistrikter i vid udstrækning. Der gives middels store gaarde i
Indre Sogn, hvor der hugges fra 4—7000 løvkjærv hvert aar,
særlig hvor vedkommende gaards besætning af smaafæ er
betydelig. Løvningsskogen drives sædvanlig som lav stubbeskog,
der teigevis med ganske kort omløb afdrives med den saakaldte
«snigl» (en dertil indrettet løvkniv), saasnart buskene er voksede
ud igjen efter forrige løvhugst.
Løvtræstubberne taber efterhaanden kræfter og dør væk uden
at erstattes, hvilket paa de hyppig steile fjeldsider kan lede til
jordskred, eller jorddækket kan efter tabet af de fæstepunkter,
som trærødderne dannede, efterhaanden afvaskes af snevand og
regnstrømme. Fjeldsiderne mister sin løvskog og derpaa sit
jorddække, Sää at de nu staar tilbage som ren klippegrund.
Under de høie og stedse stigende priser paa birkeved maa
det paa alle steder, der ikke ligger for langt fra sjøen eller
flødbar elv, være fuldkommen ligesaa lønnende at drive birken
som høiskog for salg af brændsel og emningsved som at opføde
et stort antal smaafæ ved dens løv.
Gjeter holdes fremdeles i adskillige herreder; ogsaa den skade,
som de talrige faareflokke foraarsager, er somme steder ikke
ringe.
Løvning til foder, der især bruges i Sogn, vil befolkningen
sent forlade. Jordbunden og det drivende klima hindrer, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
