Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
NORDRE HERGENHl’S AMT.
et planteanlæg i Nordfjord, et i Søndfjord og et større anlæg paa
den selvgjærdede, fredede Risnesø i Hyllestad herred i Sogn.
For fremtidige plantningsarbeider er Florø præstegaardsskog
sat under forstvæsenets forvaltning, og de faa rester af
naale-skog, som der findes, er fredede for hugst. Denne udmark er
ganske fri for beitning med sau og gjet. I nær 20—25 aar er
der drevet skogplantning paa Florø, senest paa præstegaardens
grund.
Paa Moneset nær Mo landbrugsskole er en liden planteskole,
ligesaa ved selve skolen.
Nogle smaa plantede skoganlæg her er adskillig ældre end
de østlandske og nordenfjeldske. Den lille plantning i de bratte
magre sandbakker paa gaarden Foss i Sogndal hører saaledes til
forstvæsenets ældste. Den er høist ubetydelig, kun paa omtrent
1200 træer, men dog ikke uden interesse. Før beplantningen
var bakkerne udvasket elvesand samt rundslebne smaastene fra
terrasser.
Paa Fossebakkerne var der aldeles intet at slaa og yderst lidet
at gnave for nøisomme faar, hvorimod der randt større og mindre
sandstrømme, hvor der var gravet efter veigrus og mursand.
For plantningen er fredningsbestemmelser ufuldkomne, og
indhegningen er kostbar; og dette er en hindring for de nøgne
vidders beplantning med ny skog.
Her plantedes almindelig furu, almindelig gran og lærketræer
og et par hundrede buskfuruer til beskyttelse. Halvdelen af
træerne plantedes vaaren 1869 og den anden halvdel vaaren 1870.
Træerne hentedes fra Jæderen.
Den almindelige furu, der efter sin natur mindst generes af
solheden og magerheden i sandbakkerne paa Foss, tog først til
at skyde vækst — første aar indtil 9 tommer, andet aar indtil
16 tommer, tredje aar indtil 25 tommer. Dette var en hurtig
vækst hos unge træer, der ved udplantningen ikke var høiere
end 2—3 tommer. Nogle faa bøiedes af sneen, men de
allerfleste klarede sig uden bistand, de tyknede alle til og har siden
ikke været udsatte for nogen fare.
Lærketræerne begyndte dernæst at skyde i høiden. De
tyknede til med det samme og led ikke af snetryk, hvorimod de
paa hede sommerdage hang tørstige og matte med naalene. Det
er for at hindre sol og vind fra at trænge ind i anlæggene og
for derigjennem at paaskynde væksten, at man planter saa tæt
som i 2 alens afstand til hver side.
Granen, hvis rodsystem ikke søger dybden, men holder sig
tæt under jordskorpen, gjør kun kortere topskud, indtil den har
faaet dækket sine rødder ved tæt greneskydning til siderne.
Granerne tog derfor senest fat, og skjønt de senere har vokset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
