- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
481

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

481

meget frodig, har de dog stedse holdt sig mindre end furuerne
og lærketræerne. Det er ogsaa regelen, at granen først i 50—
60-aarsalderen naar jevnaldrende furuer igjen.

Hvilken vækst der i kort tid kan opnaaes i magre sandbakker i
Sogn, viser et som 2-aarigt plantet lærketræ. Det blev plantet i
1870. Hugstfladens gjennemsnit var nu efter 11 aars vækst
næsten 91/» tomme og træets længde til topskuddets ende 14 alen
5 tommer. Den almindelige furu giver ikke lærketræet meget
efter i høide. Af granerne var nogle paa henved 10 alens høide,
men de fleste var mindre, efter 11 aars forløb. Selve træerne
og deres udplantning kostede 3—8 kr. pr. 1 000 stykker bartræer
af de sædvanlige arter, hvoraf der anvendes 500—625 stykker
paa maalet; hertil kommer fragt, saa 36—50 øre i
udplantnings-omkostninger pr. 100. Indhegningsudgifterne er en overmaade
slem anstødssten ; de kan være mangedobbelt større; paa steder
med stort faarehold er indhegning aldeles nødvendig, indtil træerne
ikke længere kan beskadiges af sauerne. Opførelse af hegn
mod faar er den store hindring mod plantningens fremme. Hegn
om plantningerne mod storfæ kan- gjøres meget billigt, og hyppig
helt undværes, da storfæet gjør forholdsvis mindre skade,
hvorimod smalefrie gjærder medfører store bekostninger. De forhen
skogdækkede, nu skogløse lyngstrækninger vil forblive ubeplantede,
saalænge de er faarenes frie tumleplads.

I amtet er et skogplantningsselskab.

Nordre Bergenhus amts skogplantningsselskab har i 1899
anskaffet fra statens planteskoler ved Sandnes, Molde og
Stenkjær.

Til Nordfjord............. 38 500 træer

« Søndfjord............. 27 500 —

« Sogn.............. 20 100 —

Tilsammen 86 100 træer

Myrer. Meget store myrstrækninger er der ikke i Nordre
Bergenhus amt. Enkelte steder er der strækninger af myr, som
kunde egne sig til dyrkning, saaledes som under
herredsbeskrivel-serne omtalt.

Brændtorv forekommer paa mange steder, og i de herreder,
hvor tilgangen paa brændeved er liden eller ingen, der benyttes
torven jevnlig; det blir da fortrinsvis kystherrederne, som bruger
torv, og torven kommer mere og mere i brug.

I Gulen er der endel brændtorv imellem bergknatterne.

Ogsaa i de andre ytre herreder i Sogn bruges torv, saaledes

31 — Nordre Bergenhus amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free