- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
482

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

NORDRE HERGENHl’S AMT.

brændes i Sulen torv paa alle gaardene, i Hyllestad benyttes endel torv,
ogsaa noget i Lavik og Brekke, medens der i Kirkebø ikke bruges
synderlig torv til brændsel. Længer ind i fjorden benyttes ikke
torv nede i bygden, men tildels paa sætrene i herrederne fra
Balestrand og indover til Lyster. I Søndfjord er torv benyttet i Askvold
paa de steder, hvor skog mangler, tildels i Ytre Holmedal, i Kinn
flere steder, saaledes paa Askroven og Reksten, ogsaa i Vevring
og Indre Holmedal benyttes tildels torv.

I Nordfjord bruger Selje herred meget torv og ligesaa
Bremanger og Daviken, men længer ind i fjorden, hvor der er
vedskog, er brændtorven ikke benyttet.

Om udbredelsen af myrerne er af herredsstyrelserne oplyst:

Af myrer er der i Vik i Sogn kun lidt i Kvamsø sogn, i
Aardal er der en del muldmyr og iblandt mosemyr, i Hafslo er
der V* km.2 myrer ved Hafslovatn, men de kan paa grund af
sin beliggenhed neppe med fordel dyrkes, i Jostedalen er der en
del muld- og mosemyrer, men ikke store, i Balestrand er der en
hel del myldmyrer, i Lavik store myrstrækninger, i Kirkebø kun
nogle faa hundrede maal dyrkbare myrer, i Gulen er der nogle
større myrer.

I Sønd- Qg Nordfjord er der i Askvold tildels
brændtorv-myrer af stor værdi, i Indre Holmedal betydelige muldmyrer, der
tildels egner sig til dyrkning. I Vevring er der ikke saa faa
dyrkbare myrer om end ikke af stor udstrækning. I Førde er der
en del myrer, men ikke store myrstrækninger, i Jølster er der
megen myr.

Dyreliv og jagt.

De i amtet forekommende rovdyr er bjørn, ulv, gaupe, jerv,
ræv, oter, maar, røskat og snemus.

Hvorledes antallet af fældede rovdyr har varieret siden 1846,
viser følgende tal, der angiver, hvor mange rovdyr der er fældet
i hvert femaar, forsaavidt der har været betalt præmie for at
fælde dem. Tallene angives særskilt for de sidste aar, 1896,
1897, 1898 og 1899.

Af bjørnen (ursus arctos) fældes der endnu som regel nogle
stykker aarlig i amtet, men tallene viser, hvorledes den aftager.

Medens der i femaaret 1846-^-1850 fældedes gjennemsnitlig
16 til 17 bjørne aarlig, saa er antallet i 1866—1870 sunket til 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free