Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
485
Af gaupe (_feili lynx) er i 25-aaret 1846—1870 skudt 88
i amtet mod 57 i aarene 1871—1895, hvilket tyder paa en
temmelig sterk nedgang i antallet.
Gaupen er temmelig jevnt, men tyndt udbredt i amtet.
Jerven (gulo borealis) er, som det forøvrigt vil fremgaa af
statistiken, ikke hyppig i amtet. Antallet har holdt sig temmelig
jevnt, der er ikke sporet nogen nedgang i antallet af fældede
dyr i tidsrummet fra 1846-—1895.
I tidligere tid fældtes en del jerv i Jostedalen. Den angives
at forekomme i Lyster, Aardal, Borgund, Sogndal, Vik, Jølster,
Naustdal og Breim.
Ræven (canis vulpes) er saavel ved kysten som i de indre
dele ualmindelig talrig udbredt, og Nordre Bergenhus er et af
de amter, hvor ræven optræder i størst antal; der fældes saaledes
her hvert aar omkring og over 1000 ræve.
Baade den røde og den hvide ræv (fjeldræven) var tidligere
maaske endnu talrigere, skjønt antallet af dræbte individer ikke
aftager saa sterkt. Især har den røde ræv været en stor plage for
kystlandskaberne med sine faareflokke, hvis lam den efterstræber.
Efterat der for ræven blev betalt skudpræmie, er der nedlagt
en mængde ræve af begge slags, saa at deres antal vel er
formindsket paa disse kanter. Den røde ræv skydes almindeligst
paa drivjagter, hvorunder den jages gjennem trange kløfter o. s. v.,
hvor skyttere er posterede.
Af fjeldræven fældes der fremdeles flere end af rødræven,
hvilket dels kommer af dens dumhed og nysgjerrighed, dels af
den masse unger, der indeholdes i hvert bøie.
I enkelte strøg pleier fjeldrævjægerne at opgrave tuer og
smaahauger paa høifjeldet, hvor der er formodning om at træffe
bøler af unger. Andetsteds gjør man sig ikke saa megen umage,
men stiller sig kun paa post i skudhold fra bølets aabning.
Om ræven i Søndfjord i slutningen af det 18de aarhundrede
skriver Kans Arentz: «Lammenes og Gjæssenes Hovedfiende, Ræven,
er dog blandt Rovdyrene Søndfjords egentlige Indfødde, og i større
Mængde, end noget af foregaaende Slag; men det bedste er, at
den Skade, som denne et heelt Aar igjennem kan faae Lejlighed
til at gjøre, er dog mindre følelig, end en til to Timers anrettede
Blodbad af Ulven, naar denne uforvarendes kommer ind imellem
et Buskab.
Ræven er hos os almindelig rødbrun af Farve, dog træffes
her ogsaa af de lyshvide, og af de sorte over Ryggen eller den
saa kaldede Korsræv.»
Oter (lutra vulgaris) kaldes undertiden stenoter; den opholder
sig dels i ferskvand og kaldes da vasoter, eller i saltvand og
kaldes sjøoter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
