Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
501
Endelig ved Septembers Begyndelse (eller endnu oftere ikke
før imod dens Slutning) kommer en Art Sild, der i Størrelse
mesten ligner Vaarsilden, men er magrere, og har ifølge med
sig, skjønt ei i nogen synderlig Mængde, Torsk, Sei, Langer og
Qveiter, hvilket Alt tilhobe kaldes med eet Navn Opsig eller
Solhoved-Fisk, der ikke gjerne bliver længe staaende under
Landet, og ansees gemeenlig som et foregaaende Tegn til godt
Fiskerie længere ude paa Vinteren.»
Udbyttet af fiskerierne i Nordre Bergenhus amt i kroner.
Skreiflskerieme. [-Fedsild-fiskerierne. Vaarsild-flskerieme.-] {+Fedsild- fiskerierne. Vaarsild- flskerieme.+} Brisling og andet smaasildtiske. Laks- og sjøørretfiske. Andre fiskerier. Hummerfangst. Østersfangst. Tilsammen.
1899 321 355 567 611 315 22 718 150 107 261 950 11 436 150 1 379 598
1898 339 819 118 420 109 847 37 600 128 058 89 347 11 030 144 834 265
1897 224 541 77 832 1 370 810 4 095 154 289 79 125 12 795 72 1 923 559
1896 67 622 128 403 403 865 39 144 108 531 111 778 13 342 108 872 793
1895 17 824 227 555 144 550 53 334 106 083 88 398 18 214 60 656 018
1894 265 510 56 37 310 66 670 64 380 28 624 11 622 260 474 432
1893 359 498 129 518 36 125 30 922 68 257 38 922 12 965 — 676 207
1892 344 280 25 155 51 790 29 715 60 095 28 327 11 667 40 551 069
1891 220 881 24 300 89 732 47 359 75 030 73 196 22 306 — 552 804
1890 298 765 6 544 5 780 24 980 7.3 384 56 092 17 015 — 482 560
Fiskeundersøgelser. Vore kundskaber om de madnyttige
fiskes levevis fra ægget og til de er fuldvoksne er endnu
mangelfulde. Over vigtige træk af skreiens, sildens og andre fiskes
levevis har de i en række af aar anstillede undersøgelser, særlig de
af Gr. O. Sars, kastet lys. Paavisningen af, at torskens rogn
flyder i det aabne hav, skyldes ham; flere andre fiskes rogn,
f. eks. brislingens, vides nu at flyde, medens sildens rogn klæber
sig fast til bunden. Torskerognens og torskeyngelens levevis ved
kysten helt fra gydningen gjennem de første aar har ligeledes
G. O. Sars studeret.
Undersøgelserne paa det aabne hav i afstand fra land har
man først nylig kunnet begynde, da det først var i aaret 1900,
at en fiskedampbaad byggedes for at studere fiskenes levevis og
vandringer i det aabne hav. Denne fiskedamper, der bærer
zoologen Michael Sars’s navn, har først nylig begyndt sine
undersøgelser, under ledelse af dr. ,7. Hjort, men synes allerede at have
kastet nyt lys over nogle sider af fiskenes liv.
Alle de fiske, der giver anledning til vore store periodiske
fiskerier, saasom torsken (skreien), silden og makrellen, færdes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
