Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
NORDRE HERGENHl’S AMT.
de aabne have, Nordhavet og Atlanterhavet. De foretager til
bestemte tider af aaret vandringer indover mod kysterne,
«ind-sigene», enten for at gyde eller søge sin næring i kysthavet og
fjordene. Makrellens og torskens æg gydes frit i sjøen, sildens
æg fæstes paa grundt vand paa bunden, og alle disse æg
gjennemgaar sin første udvikling nær land. Siden streifer de som unger
i bugter og sund, men de driver ogsaa med strømmene ud paa
det aabne hav.
Dette aabne hav er i mange henseender forskjelligt fra
kysthavet. Derude er aaret rundt en mere ensartet temperatur og
en høi saltgehalt, medens kysthavet er udsat for aarstidernes og
andre vekslinger.
Da indsigene er bundet til bestemte tider af aaret, synes
den tanke at maatte komme op, at der er en sammenhæng
mellem havets beskaffenhed og fiskenes liv. Da fiskene gjennem
utallige generationer har været udsat for de samme vekslende
forhold i havet, har den eiendommelige lovmæssighed i deres
vandringer kunnet udvikle sig. At havet, som fiskenes
tilholdssted, i store hovedtræk øver sin indflydelse paa fiskenes liv, synes
klart nok. At havet ogsaa har indflydelse paa de tilsyneladende
saa lunefulde forandringer, som indsigene erfaringsmæssig er
underkastede, er en mening, som nu er almindelig, om det end
ikke er bragt paa det rene, i hvilken udstrækning havets indflydelse
paa fiskenes gang er mærkbar.
Under torskens og sildens gydevandring om vinteren (februar
—april) har kysthavet i forskjellige aar forskjellig temperatur og
saltgehalt. Enkelte aar er den norske vest- og nordkyst helt
beskyllet af salt og varmt vand fra det udenforliggende hav
(vand af 34 %o saltgehalt og 5° temperatur). Disse aar er
særdeles gunstige for fiskenes indsig, idet kysthavet kun frembyder
liden forskjel fra det aabne oceans hydrografiske forhold, hvortil
den voksne fisks livsvaner er afpassede. Andre aar flyder der
langs hele den norske kyst ferskere og koldere strømme (af en
saltgehalt under 32 %o og en temperatur fra 2° til -r- 1°). Disse
strømme bedækker de gode gydepladse, der ogsaa danner fiskerens
bedste fangssteder, og tvinger fiskene til at standse op i havet
udenfor paa dybere vand. I saadanne aar er fiskene kun
observeret paa dybt vand, og silderognen er fundet paa over 100
meters dybde, medens den i varme aar jevnlig er fundet paa kun
faa meters dybde oppe i tangregionen; ogsaa havsildens
nærings-vandring synes efter iagttagelser at være afhængig af havstrømme.
Der er meget, som tyder paa, at sildens indsig under dens
gydevandring ved vintertid i høieste grad er afhængig af
temperaturen — og saltgehalten, strømmene. Under milde — ofte
stormfulde — vintre, naar kysten beskylles af vand af høi salt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
