Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
503
gehalt og temperatur, saakaldt Nordsjøvand, eller af det salteste
bankvand, kommer indsig helt op mod land, ja til sund og
bugter med faa favnes dybde. I kolde — ofte stille — vintre, naar
den baltiske strøm flyder frem langs kysten, vil et dybt lag af
koldt vand bedække de grunde gydepladse, og da stopper
sildemasserne op langt ude paa flakenes ydergrændser og gyder der.
Den baltiske strøm og de ferskere lag synes at jage fiskestimerne
fra land.
Naar sildens gydetid nærmer sig (i regelen i januar maaned),
samler stimene sig udenfor kysten. De oprindelig spredte
stim kommer sammen og danner tilsidst umaadelige masser af
tætpakket sild, «sildebjerg», der som en sammenhængende mur
nærmer sig land. I gunstige aar siger de helt op mod stranden
op i alle sund og bugter, og man kan da finde silderognen udover
store strækninger af bunden.
Om æggene og yngelens skjæbne og om de voksne fiskes
forekomst i det aabne hav, hidsættes her nogle resultater af den
senere tids undersøgelser med bemærkning, at disse resultater maa
betegnes som foreløbige.
I de talrige sund og fjorde gydes om vaaren mængder af
flydende æg af de vigtigste fiske; disse æg bliver ført ud mod
det aabne hav af de udadstrømmende øverste vandlag, i hvilke
æggene flyder. I fjordene træffes de aller tidligste
udviklingsstadier, nemlig de netop gydte og befrugtede æg, medens der ude
ved hav kysten om vaaren findes smaa drivende larver, som er
komne af æggene, og om sommeren den nogle tommer lange
yngel.
Om høsten optræder yngelen af disse fiskearter talrig i
fjordene ligesom ude ved kysten om sommeren, idet yngelen da
delvis er vandret tilbage. Fiskene er iallefald i sit første leveaar
ikke at opfatte som lokale dyr, der tilbringer hele sit liv paa
samme sted; ved disse passive vandringer, som havstrømmene
bringer dem til at udføre allerede fra det første øieblik, de gydes,
føres de af sted over større farvand. Æggene vokser ikke op paa
gydepladsene.
Heller ikke de ældre fiske er stationære; med periodisk
lovmæssighed kommer der torsk ind i fjordene, som atter igjen
forsvinder, ligesom jo ogsaa de fiskemasser, der er gjenstand for
periodiske fiskerier, kun i korte tidsrum besøger kysterne.
Hvor disse vandrende fiskemasser, saavel fjordenes som
kystens, opholder sig, naar de ikke er under land, har man forsøgt
at komme efter.
At de flydende æg og yngelen, naar de drev ud paa det
aabne hav, gik tilgrunde, har været antaget. Nu synes
iagttagelserne at antyde, at de under havstrømmenes indflydelse dri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
