- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
512

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512

NORDRE HERGENHl’S AMT.

Sildens rogn flyder ikke, som før berørt, saaledes som
torskens.

Silderognens overflade er bedækket med et klæbrigt slim,
og derfor klæber den hurtig til alle gjenstande, som den kommer
nær. I vand stivner slimet hurtig til en meget fast masse og
fæster æggene sterkt til de gjenstande, de er i berørelse med,
samt indbyrdes, saa at de danner store faste kager.

Idet ægget fæster sig paa de gjenstande, som det kommer i
berørelse med, vender det den aabning, hvorigjennem ægget
befrugtes, opad. Sildehunnerne maa derfor først gyde sine æg, og
disse maa have fæstet sig, før hannerne kan gyde sin melke og
befrugte dem. I begyndelsen af et sildeindsig fanges derfor ofte
mest rognfisk; mod indsigets ende kommer melkefisken i større
mængde, og sjøen farves hvid af melke.

De store engelske og hollandske fiskerier fra Shetland af
langs kysterne af Skotland og England fanger sild, som er paa
veien til eller fra sine gydepladse, idet den stiger op mod havets
overflade. Fiskerierne ved den bohuslenske kyst og det norske
vaarsildfiske foregaar, medens silden kommer ind paa grundene
selv, men i regelen ikke længere ude paa havet.

Sommer- og høstsildfisket foregaar hos os inde i fjordene paa
sild, som gaar paa aate eller som søger føde.

Paa vestkysten har man adskilt mellem det søndre og det
nordre fiske, forsaavidt vaarsilden angaar. Det søndre fiske falder
eller faldt i Søndre Bergenhus og Stavanger amter, medens det
nordre fiske foregaar eller foregik fra Sognesjøen op til Stadlandet.

Kjendte steder for vaarsild var det udenfor Sulenøerne
liggende Utvær, videre den nordligere liggende ø Bueland og derhos
Kinn. Nordenfor Kinn ligger Skorpø og Batalden; videre
Frøi-sjøen og det store Bremangerland og endelig Vaagsø, alle gamle
steder for fangst af vaarsild.

Fisket pleiede at trække sig sydefter til Bremanger, Kinn
og henimod Bueland, og nord for Stad i søndre Søndmør har
fisket havt en lignende bevægelse fra nord mod syd.

Sildestimene holder sig paa veien ind mod land nær
overfladen i stille veir, og naar havet er oprørt, i større dybde; man
kan mærke de store stim derved, at havet ikke er saa uroligt
der, hvor sildestimene staar, og derhos faar havet en grøn farve,
og en mængde luftbobler stiger op som følge af sildens aandedrag.

De umaadelige sildestim, som farver hele havet grønt,
benævner man sildebjerge.

Erfarne sildefiskere bedømmer, hvor tæt silden gaar, ved at
kaste ud et lod hængende i en snor, og da talrige sild støder
ind imod snoren, kan de af disse smaa rystelser bedømme, om
stimen gaar tæt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free