Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
513
Sildestimene, som drager lige mod kysterne, følges af haier,
hvaler og af forskjellige rovfiske.
Nærmer silden sig land, fiskes der en ikke liden mængde
sei, som har friske vaarsild i maven. Paa samme tid fiskes
gjerne i større mængde den saakaldte straalsild sammen med
seien. Seien omsværmer graadig de tætte sildestim.
Den saakaldte straalsild, straaksild, solhovedsild, opfattes som
en kystsild og staar nær sommer- eller høstsilden, men den
skiller sig dog lidet fra vaarsilden. Den fanges straks før
vaar-silden og ansees som et tegn paa et kommende fiske. Den er
mager og har derfor et længere og smalere udseende. Man
finder knapt spor af kjønsorganer hos den, og ister er ikke
tilstede.
Hvaler i større mængde ledsager de store sildemasser, hvoraf
de søger sin næring. Hvalen har alene den hensigt at søge sin
føde blandt silden, og den driver ikke sildemasserne mod land,
hvilket man før antog. Saaledes anfører Pontoppidan i «Norges
Naturlige Historie» II, side 235 om sildehvalen at den: «som
en Oberjægermester driver de store Silde- og Torske Hobe for
sig», og at den, naar det bliver for grundt for den ligesom
overgiver sin kommando til de mindre rovfiske (springhvaler) og
disse omsider til torsken og seien, hvilke, «idet de selv forfølges,
aflade ikke at forfølge Silden». De omtalte springhvaler skulde
desuden have en anden bestilling, før silden kommer under land.
Pontoppidan siger saaledes, at «de rangere sig i en Linie, og
overfare alle Stier eller Fiske-Grunde, forat bortjage alle andre smaa
Fiske, saa at Grunden, hvor Silden skal staa og gyde sin Rogn,
bliver ren og ryddelig, indtil den kommer drivende under den
store Hvals Anførsel.» Derfor har sildehvalen ligefra oldtiden
af, været beskyttet af lovgivningen: selv i Hakon Adalstens
gula-thingslov var det forbudt at fælde den hval, der driver sild ind
under sildefiske.
Sildestimene er derhos paa sit tog ind mod kysten ledsaget
af sværme af fugle, der ligesom hvalen og seien søger sin næring
i stimen.
Hval, fugl, solhovedsild, sei med vaarsild i maven betegnes
i vaarsildefisket som syner eller sildesyner.
Alle disse sildens ledsagere har kun til hensigt at fraadse i
sildestimene; det hænder, at der i en seimave ligger 10
vaarsild og i en maase 7 vaarsild; det er ikke hval og fugl og fisk,
som jager silden til land, men silden følges af sine forslugne
ledsagere.
God fangst paa garn gjøres helst i sildemasser, der endnu
ikke har gydt; kun undtagelsesvis gaar silden paa garn, efterat
gydningen er forbi. Garnfisket hører op før notfisket. Før den
33 — Nordre Bergenhus amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
