Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
517
Intet Fiskerie blev drevet af Indbyggerne med mindre
Omkostning og Umag end Vaarsildfiskeriet, da enhver kunde, saa at
sige, uden baade Salt og Træer begive sig i Fisket og søge at
tage Deel deri. Den Deel af Silden, som forbrugtes her i
Fogderiet selv, blev almindeligst flækket og røget og kunde saaledes
virket fra Aar til andet forvares, ophængt paa Stænger, næsten
lige god til Husholdningsbrug. Den øvrige og største Deel blev
mestendeels fersk blot løst indøst i Baade og Jægter og afsendt til
at sælges i Kjøbstaden, hvor den blev virket til Udskibning.
Siden har man maattet lade sig nøie med, af og til, hist
eller her, snart ved Havet, snart i Fjordene, at fange her lidet
af den saa kaldede Solhovdesild og Straalesild, skjønt hverken
aarevist eller i nogen klækkelig Mængde til Huusholdningen end
sige til Forhandling. Imidlertid forsikre vore Havmænd, at de
fast aarligen formærke Vaarsildens Træk forbi Landet, men
saalangt ude i Søen, at det er umueligt for dem at søge den med
deres Garnsætninger.
De ufrugtbare Aaringer fra 1740, i hvilke Indbyggerne
hertillands maatte male Bark iblandt deres Meel, trykkede Landet
mindre formedelst den store Velsignelse af Sild, som her i de
Tider fangedes, end de dyre Aaringer her indfaldt imellem 1760
og 1770, i hvilke Silden lidet gik til, og derfor gjorde den største
Deel af Indbyggerne til Staadere, uagtet Misvæxten i disse Aar
ikke var saa stor her hos os, som i hine.»
I det nittende aarhundrede begyndte vaarsildfisket i 1808,
i begyndelsen hovedsagelig ved Skudenes.
Først fra 1815 kan det betragtes som almindeligt.
Vaarsildfiskeriet dreves fra 1815 en tid i Ytre Sogn og var
i nogle aar temmelig betydeligt; men i andre, saasom i aarene
1821 til 1824 og 1827, lidet eller intet. De ytterste øer i Sulen
og Gulen var fiskepladsene, saaledes Gaasevær, Utvær, Indrevær
og Nautøen.
Fisket i Nordre Bergenhus amt var dog af liden betydning
indtil ind i femtiaarene og dreves kun af nogle faa tusind
hjem-byggere, hvis udbytte fraregnet hjemmeforbruget ansloges til et
snes tusind tdr. aarlig, opfisket fornemmelig i Sønd-og Nordfjord.
Fra 1852, da opsynet i henhold til lov af 24de september
1851 første gang traadte i kraft, til 1874, da dets virksomhed
ophørte, har man temmelig paalidelige opgaver over udbyttet ved
de forskjellige fiskerier, hvilke hidsættes i tusener af tønder:
Søndre Nordre
fiske. fiske.
Søndmør.
Ialt.
1851—1855 .... 582 71 7 660 tusen tdr.
1856—1860 .... 300 286 4 590
1861—1865 .... 414 352 40 806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
