- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
516

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 NORDRE HERGENHl’S AMT.

I en stor del af det 18de aarhundrede synes vaarsilden at
have været rigelig tilstede i Søndfjord.

Professor Rathke omtaler i sin dagbog under 7de oktober
1800 vaarsildfisket saaledes: «Flere Steder glæder man sig i
Haabet, at Storsildfiskeriet, som de regnede at have været borte
fra Bergens Stift omtrent i 40 Aar, nu skulde atter begynde;
man havde nemlig mærket Sildestimer eller den rette store
Havsild udenfor Skjærgaarden, men saa langt fra Land, at de ei
kunde kaste efter den med Not, og Brugen af Drivgarn har endnu
ei været ret bekjendt.» Af stor betydning kan fisket neppe have
været i hele aarhundredet.

Om vaarsildfisket i Søndfjord skriver H. Arentz:

«Tiden til Vaarsildfiskerier var, som sædvanligt, her ved
Kysterne, hvor den gaaer til, Helligtrekongers Tid til hen i
Februar Maaned. Ved Kyndelsmesse var Fiskeriet gjerne i
stærkest Drift, og da maatte enhver af Fjordene, som vilde tage
Deel deri, reise til Havs, som det kaldes, eller begive sig ud til
Havkanten, eftersom dette Slags Sild ingensinde søgte ind ad
Fjordene, men holdt sig alt langs ved Kysten i Nærheden af
Øerne. Den almindelige Maade at fange den paa var altsaa
med Garnsætninger for lie og Dubbel (thi Drivning har her til
Lands ikke været i Brug hverken ved Vaar- eller
Sommersild-Fiskeriet), og Garnene vare bundne med saavidt vide Masker,
som passede sig til dette Slags Silds Størrelse, og kaldes her
endnu Vaarsildgarn, for at skilles fra de brugelige
mindre-maskede Sildgarn i Forhold til anden Silds Størrelse, saasom
Straalsildgarn, Smaasildgarn, og saa videre. Af og til brugtes
og Noten paa sine Steder i Vigerne, hvor Bundens Beskaffenhed
tillod Kastning, hvilken Fiskemaade blev i de sidste Aaringer,
førend Vaarsilden forlod Landet, formedelst dens overflødige
Indseg fast den eneste, man bekymrede sig om at betjene sig af,
som den der i en Hast kunde give utallige Fold større Fangst,
end det langsommere fiskende Garnbrug. Ja, Fiskens
Overflødighed blev mod Slutningen saa stor, at selve Sildberget, eller
Hovedsamlingen af Silden, skjød sig ind i Vaagerne, og saa at
sige fyldede dem, da man med større Noter stængede fra Land
til Land for den og derefter med de mindre i Magelighed
efterhaanden optog Silden og dermed fyldede de tilkomne Jægter og
Fartøjer. Sildevaagerne ved Domble og Batalden bør endnu være
i ærefuld Erindring hos en Deel af Søndfjords Indbyggere af
den Formue, de besidde, og er enten af dem selv eller deres
Forældre af disse Fiskevaager optagen. Men midt i denne
Overflødighed tog Vaarsilden en fuldkommen Afsked, og forlod
Søndfjord med eet, uden at efterlade os engang ringeste Levning af
sit forhen saa aarvisse Besøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free