Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
NORDRE HERGENHl’S AMT.
pr. maal, i Daviken til 3 kr., og værdien af sildefisket i disse
herreder var tilsammen 1 593 500 kr.
30 notbrug og 500 garnbrug deltog i fiskeriet i Kinn. I
Bremanger deltog i fiskeriet 2000 mand, deraf 1 200 garnfiskere og
800 notfiskere. Antallet af kjøbefartøier — hvoraf 20
dampfar-tøier — var 220 med en samlet besætning af 880 mand.
Samlet værdi af storsild og fedsild i amtet ansloges i 1886
til 2 165 631 kroner.
Naar det heder, at vaarsilden blir borte, kan dette betyde, •
at den ikke søger saa langt ind mod land. Der foreligger
vidnesbyrd saavel fra fortiden som nutiden om, at silden har været
seet tilhavs, og tildels ligesom nu fanget, om end i ringe mængde.
Det har ligeledes været paavist, at den har gydt paa dybet, uden
at man ellers har mærket den.
Paa de nordlige fiskevær begyndte fiskeriet i almindelighed i
sidste halvdel af januar ved Frøien i Bremanger, hvorfra det
drog sig sydover til Batalden og Kinn. Det var kortvarigere
end fiskeriet søndenfor Bergen, og som oftest endte det med
kinnfiskeriet i begyndelsen af februar, men det hændte ogsaa,
at der senere fiskedes ved Tansøen, Hindøen, Molvær og
undertiden ved Bueland, hvor der en tid var stort fiskeri, og da
vedvarede det til ind i marts.
Naar kinnfiskeriet var forbi, begyndte som oftest fiskeriet i
Nordfjord og dreves i almindelighed fra midten af februar til
begyndelsen af marts udenfor Vaagsøen, i Faafjorden og
Skatestrømmen lige til Marøen og Rugsund. Dermed var
Nordfjord-fisket forbi ligesom ogsaa fiskeriet nordenfor Stad i de aar, silden
der stødte under land.
Fisket drives med garn og not. Til en garnbaad, der har
en drægtighed af 30—40, i den senere tid til brug ved aatefisket
af optil 70 tdr., hører 5—6 mand, der bruger 16—20 garn, heri
ikke iberegnet 10—15 reservegarn, fordelte paa flere sætninger
efter veiret og pladsen. De sættes enten som bundgarn langs
bunden eller som «kaggesætning» i større eller mindre afstand
fra overfladen. I første tilfælde sættes flere (3—7), i sidste færre
(2—5) garn i lænken. Der bruges baade natfiske og dagfiske,
det sidste især ved fiskets slutning, og naar silden er under jag.
De nu brugelige garn har fældt en længde af 30 alen (18.8 m.),
idet Vä indfældes, og en maskestørrelse af 18-—20 omfar paa
alnen (29—32 paa meteren). Dybden er paa de enkelte garn
100, paa de dobbelte, der bruges væsentligst under aatefiske, 200
masker, og prisen er i fuldstændig, barket stand henholdsvis 12
og 22 kroner. Enkelte brager ogsaa til de dobbelte garn dobbelt
længde. Som fløit benyttes «flaaholt» af let træ eller korkeflaa,
sjeldnere glaskavl, samt kagger. Bundgarnene har 1 for hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
