Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEIS.
521
ende, medens «kaggesætningerne» holdes oppe ved flere kagger,
i almindelighed 1 for hvert garn, hvoraf navnet.
Siden 1877 har der udviklet sig et nyt slags fiske, der er
givet navnet aatefislce, skjønt det intet har at bestille med aate
i den betydning, hvori ordet tages i sin almindelighed. Ved
«aate» i den nye anvendelse, ordet har faaet, forstaaes en
ansamling af sild, tildels skilt fra en hovedstim og jaget op til
overfladen af sei, torsk eller smaahval. Det er en levende haug eller
dynge af sild, hvis top rager op i vandskorpen, og hvis sider
sænker sig med svag skraaning. En saadan aate kan være fra
ganske liden indtil Va mil i diameter. Den giver sig tilkjende
dels ved smaahvalen, som jager i den, dels ved den masse fugl,
som samler sig over den for at faa ogsaa sin åndel af byttet.
Saasnart en aate opdages, iler baadene hen til den, hvorpaa
redskaberne kastes ud, naar man efter undersøgelse med
vandkikkert tror at kunne naa den. Garnene trækkes umiddelbart efter
sætningen. Undertiden kan der være saa meget sild, at man er
nødt til at kappe fra.
Fiskerne flytter med fisket; paa fiskeværene er som oftest ikke
tilstrækkeligt husrum, og mange bruger derfor logisfartøier, idet
besætningen paa 2—6 eller flere garnbaade slaar sig sammen om
et fartøi, hvor de kan have tilhold, naar de ikke er optagne af
fiskeribedriften. Som besætning medfølger 1 mand, der besørger
kogningen. Gryn, erter, mel og poteter indgaar i den fælles
husholdning, medens hver mand holder særskilt smør, brød, sirup
og kjød.
Om sildefisket skriver Ivar Aasen:
«Dette liv medfører vistnok megen rørelse og munterhed,
men det har ogsaa megen besværlighed og megen fare, især for
helbreden. Man vil let indse dette, naar man forestiller sig en
stor mængde folk forsamlet paa en tyndt bebygget og nøgen
havstrand i den koldeste og stormfuldeste aarstid og ved et
arbeide, som altid ledsages af væde og fugtighed. Fiskeriet
drives sædvanlig ved aabne baade, og den største del af fiskerne
er saaledes nødt til at søge hus om natten. Men de huse, som
forefindes ved de forskjellige og tidt omvekslende fiskesteder,
kunne naturligvis ikke forslaa til en saadan folkemængde; de
blive derfor snart saa fulde, at der er ingen leilighed til at ligge
og knap nok til at sidde, og heller ikke faar man nogen leilighed
til at tørre sine vaade klæder. Det er slemt nok at udholde en
vinternat i saadan kvalme og trængsel; men det er naturligvis
meget værre at udholde en saadan nat under aaben himmel.»
I Nordre Bergenhus brugtes næsten ikke logisfartøier i 1854,
idet kun 51 mand af 5 600 garnmænd havde logis ombord, medens
forholdet var i 1860 omtrent 800 af 6 500. Her fandt imidler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
