- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
526

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526

NORDRE HERGENHl’S AMT.

ind i fjorden i Bø og Brekke. Fisket dreves med nøter af 100
til 150 favnes længde og 10 til 12 favnes dybde.

I en indberetning fra 1785 af foged Bang omtales dette
fiskeri: «Den saakaldede Sommer Sild bliver ofte i det ytre af
Fogderiet fanget med Not; undertiden paa saadanne Steder, hvor
Silden nogen Tid uden Skade kunde haves i Noten, hvilket og
pleier skee om Høsten, naar man befrygter, at Silden plages af
visse røde Orme, kaldet Aat, hvorom Bomare og Strøm
omstændelig tale. Undertiden og paa saadanne Steder, hvor Notens
Conservation udfordrer, at den og Silden strax indtages. Her
findes kuns faa Sildevaager, hvor Silden, naar den støder dertil,
kan indsperres enten til at miste sin Aat eller til Forhandling
for Almuen.»

Til et fuldstændigt notbrug hører 5 nøter, 5—7 baade og
et logisfartøi.

Af nøterne maa 3 være store kastenøter og de 2 mindre
laase- eller orkastenøter.

Af baadene er de 3 store «notbaade», som optager de store
kastenøter og tildels ogsaa de mindre laasenøter, der da anbringes
i bunden under kastenoten, som altid ligger parat til kast. Dertil
kommer en «spillebaad», forsynet med en haandwinch, der ogsaa
lindes i enhver notbaad. Naar noten er udkastet, tager
not-baaden det sidste og spillebaaden det første landtaug og hiver
notens «ører» i land. Derefter trækkes selve noten ind med
mandskabets hænder — et overmaade tungt arbeide.

Foruden disse store baade har ethvert notbrug 2—3
«let-baade»; det er almindelige færinger og seksæringer, hvori basen
og andre vimser om noten for at følge dens bevægelser, og ved
aareplask og skimler søger de at holde silden inde, til ørerne er
i land. Fra sin letbaad følger notbasen med den største spænding
sildens bevægelser, før han giver kommando til kast.

Et komplet notbrug repræsenterer en kapital af 10 000 kr.;
men for 5000 kr. kan man ogsaa faa et meget brugbart notudstyr
til vinterbrug og sommerbrug.

Hvorledes det gik til ved notstæng i det 18de aarhundrede
i Søndfjord, beretter H. Arentz: «Snarere spørges det ikke, at
Silden paa en Vig viser sig, og at en Notbaad er tilkommen for
der at ligge og oppasse den, førend man seer den tilstødende
Bygds Almue at vrimle paa Strandkanten, og i Baade paa Søen,
under Navn af at ville hjælpe, skjønt de fleste mere indfinde
sig for at see til, og ved Leilighed af et godt Kast enten at
trygle, eller vel og at stjæle sig til en Kogning Sild eller to;
og i Forventning af dette ere de istand til at drive hele Dage
ørkesløse bort, og at spilde den bedste Høtørre.

Ligesaa forvirret som dette sammenløbende Fiskeselskab for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free