- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
546

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

546

NORDRE HERGENHl’S AMT.

brokar, men lige bred ved enden, som hvor den slutter til
dæmningen eller fiskegaarden, nemlig 12 alen. Sløens længde er
almindelig 18 alen. Ovenpaa er den belagt med smale stokke,
noget tykkere end humlestænger, som ligge ikke tættere, end at
vandet har frit gjennemløb og kan ei overskylle sløen. Da ogsaa
dæmningen er noget lavere end sløen, foraarsages derved, at
vandet har det meste træk eller drag derhen. Naar laxen nu
har arbeidet sig opover det ved fiskegaarden foraarsagede
vandfald, er den ofte træt og vil hvile sig i det roligere vand,
hvorved den uformærket glider med vandtrækket baglænds hen paa
sløen, og ligger der tør som paa en rist, hvorfra den ei mere
kan arbeide sig op. I disse fiskehøle samler ellers laxen sig ved
dens opgang igjennem elven i temmelig mængde. Fra sidst i
mai og lige til november kastes med garn i disse fiskehøle; men
længere ned i elven og jo nærmere fiskeriet er ved fjorden, jo
før kan man begynde at kaste med garn, hvilket sker om aftenen
og tidlig om morgenen, paa det at laxen ei saa godt skal kunne
se garnet, til hvilken ende dette ogsaa er lagt i garverbark, for
at faa en mørkere farve. Til dette fiskeri bruges 3 karle, hvoraf
de 2 befinde sig i en liden elvebaad, den ene derimod paa landet.
Naar garnet, som er til 9 til 10 favne, er lagt tilrette i baaden,
ror den ene af karlene af alle kræfter, medens den anden
udkaster garnet, ikke paa engang, men lag for lag, ligesom det er
oplagt i baaden. Hermed skynder han sig alt, hvad han kan;
og naar alt garnet er udkastet i elven, holder han med venstre
haand den ene line eller touget, hvorved garnet er fastgjort, og
med den anden haand kaster han med smaa stene, som han har
i baaden, rundt omkring sig i vandet, for at skræmme laxen op
fra grunden, hvor den i slige høie gjerne hviler sig. Under dette
arbeide glider baaden med en sterk fart ned ad strømmen, saa
at det hører ikke liden øvelse for den karl, som har med garnet
at bestille, at ballancere paa sine ben, saa at han ei falder ud
i strømmen — hvilket dog er hændt —, da han intet har at
holde sig ved. Den karl, som er paa elvebredden, har en meget
længere line eller toug, der er fastgjort ved garnet. Dermed
løber han jevnsides baaden, for at holde garnet tvert i elven.
Naar baaden nu er kommen i en kort afstand fra fiskegaarden,
roes til land og garnet optages i baaden med den lax, som
saaledes kan være fanget. Saaledes gjøres hver aften og hver
morgen 3 til 4 kast, saalænge elven har en passelig høide og hverken
har formeget eller forlidet vand, i hvilke begge tilfælde man ei
kan kaste. Den lax, som paa ovennævnte maade ei fanges i
garnet, bliver ved stenkastningen jaget paa sløerne, som ved
denne leilighed i almindelighed gjør den bedste fangst, og hvor
undertiden 16—18, ja 20 og flere laxe paa engang sprelle, hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free