- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
547

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

547.

i sandhed er et lysteligt syn. Derfor blive altid sløerne, naar
baaden er oplagt, efterseede. For at komme til sløerne er kloppe
anlagte, der er lange tømmerstokke, som hvile paa bukke, der
er satte ud i vandet. Paa disse gaar üskeren frem og tilbage,
som oftest i hver haand med en lax, den han bær ved at stikke
langfingeren i gjellerne; og denne farlige vei paa de smale
svigtende stokke over den stride strøm gjentager fiskeren med den
største tryghed og uden mindste frygt, saalænge indtil laxen er
hentet fra sløerne. Men jeg tror, jeg allerede før har bemerket,
at leirdølerne ikke kjende til svindel. Kjærret er gjerne anbragt
nærmere ved landet. Det er bygget i en trekant af smaa stokke,
og saaledes indrettet, at fisken vel kan komme ind, men ikke ud
igjen. Heri fanges laxen stundom ved dens opgang i elven.
Lystren er en omtrent 5 alen lang stang, forsynet med en trefork
af jern, temmelig svær og med modhager. Midt paa stangen er
fastknyttet en snor, som er 4 til 5 favne, hvis anden ende er
bunden om fiskerens haandled og i løse nedhængende ringe snoet
om lillefingeren. Naar da fiskeren, som staar paa elvebredden,
kaster lysteren efter laxen, som han ser i vandet, hvilket kaldes
at skutle, glider snoren lettelig og uden at tilbageholdes af
fingeren, saa langt som det udsigtede med fordrer, og ved hjælp
af snoren trækker fiskeren nu lysteren med den paahængende lax
til sig.»

Kunstig udklækning af lakserogn er iværksat ved
Aurlands-elven og Lærdalselven. Ved den første er i 1891—1895 ud
klækket ialt 273 000 yngel og ved Lærdalselven 1 033 000 yngel.
Derhos blev i 1895 forsøgsvis udklækket 1 800 sjøørretyngel ved
Jostedalselven.

Den meste laks sælges nu fersk, en del røges eller saltes.

I ældre tid tilvirkedes i Søndfjord, skjønt ikke i stor
udstrækning, rækling af laksen:

En nogenlunde stor, fersk og fed laks blev opskaaren som
til røgning; derefter skares den efter længden i strimler af tre,
høist fire fingerbredder, hvilke lagdes 1/i time i god saltlage,
hvorefter den ophængtes til tørring paa et kjøligt fra
middagssolen vendende sted. I klart og tørt veirligt med kjølig luft og
nordenvind blev ræklingen velsmagende, men ud paa sommeren
er luften i regelen vel varm for lakserækling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free