- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
550

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550

NORDRE HERGENHl’S AMT.

Brekke, Prins Friederichs og Blaabergs gruber blev nu igjen sat
i drift og flere arbeidere antagne. Driften synes imidlertid kun
at have været svag, og efterat derpaa var anvendt et beløb af
13 000 rd., men kun vundet 8 skpd. garkobber, standsede igjen
værket. Dermed ophørte ogsaa al bergværksdrift i denne egn,
og de til Aardals værk hørende eiendomme blev efter kgl. resol.
af 22de september 1767 solgt for 8 000 rd. til en kaptein G. F.
con Krogh uden nogen forpligtelse med hensyn til værkets drift,
saaledes som skal være skeet, da de overlodes til det 1755
oprettede participantskab, hvorfor han benyttede eiendommen til
skogdrift og sagbrugsdrift.

I aaret 1810 blev de nedlagte gruber undersøgte af grev
Vargas Bedemar, der var den første, som ved sit fordelagtige
omdømme igjen bestyrkede den tanke hos nogle af egnens
embedsmænd, at det muligens kunde lønne sig at drive værket; og
direktør Daldorph fra Røros, som efter grevens anmodning foretog
en reise til værket, gav ogsaa en temmelig fordelagtig dom om
gruberne. Derefter blev, ifølge forslag fra Nordre Bergenhus amt,
bergmester H. E. Strøm beordret at foretage en fuldstændig
undersøgelse af værket og derom at indgive beretning.

Denne undersøgelse foregik i sommeren 1821, og da
resultatet af den derom indgivne beretning var, at en indskrænket
bergværksdrift muligens her kunde lønne sig, samt at
Blaabergs-gruberne vilde være de, man først maatte gjøre forsøg med at
sætte i drift, blev ved kgl. resol. af 23de mai 1822 bestemt, at
der for statskassens regning ikke skulde gjøres noget forsøg paa
det nedlagte Aardals kobberværks gjenoptagelse, men at det
overdrages amtmanden over Nordre Bergenhus amt at indbyde
participanter at sammentræde for paa deres regning at foretage forsøg
med enkelte grubers optagelse.

Som følge deraf blev under 11te juni s. a. de fornødne
indbydelser udfærdigede, dog uden at noget tilstrækkeligt antal
participanter derpaa meldte sig.

Der er en gammel befaring af Aardals kobberværk, dateret
Ilte oktober 1743 (manuskript i rigsarkivet, undertegnet Scholler,
.1. Rogerts, Andreas Schmidt og Heinrich Junghans), i hvilken
beretning gruberne deles i Blaabergsgruberne, Underbergets gruber
og Overbergets gruber.

Blaabergets gruber, der regnes til Underbergets revier, ligger
paa et høit, steilt fjeld mellem Fardalen paa østsiden og Nondalen
paa vestsiden, og det heder, at ved den sydøstre fod af dette
fjeld ved smeltehytten falder Fardalselven ud.

Om Blaabergsgruberne heder det, at de fleste af dem er
horisontalt inddrevne, og de synes efter befaringen at være
fattige. Gruberne benævnes i befaringen saaledes: Gamlegrube}),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free