Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆ R KSI) RIFT OG STENBRYDNING.
549
Den berygtede alchymist italieneren grev Moldi var den gang
i Danmark, og det er antaget, at han har bortsløset ertsen ved
sit guldmageri.
Værksdriften betroedes en Fred. Rudolf Danziger, der havde
været kongelig lakei, men den gik saa uheldig, at foruden
værdien af det udbragte kobber tilsattes fra 1709 til 1711 17 417
rd. 52 sk., hvorfor i juni maaned sidstmeldte aar oberstløitnant
Johannes Schiort fik bestyrelsen over værket, hvis drift fremdeles
var forbundet med tab, da der fra 1708 indtil Ilte november
1713 derpaa var anvendt 28 000 rd., hvorimod kun 270 skpd. kobber
var udbragt. Nogen tid derefter blev værkets forfatning
undersøgt af overberghauptmand Gabet, og i 1718 tilbød man forgjæves
de forrige interessenter værket igjen mod den derfor betalte
kjøbesum, ligesom man ogsaa forgjæves søgte at faa det drevet
ved participanter, hvortil indbødes ved kongeligt patent af 21de
august 1719.
Imidlertid blev 1719 et nyt skjærp opdaget, hvoraf man
gjorde sig store forhaabninger, og det blev da atter bestemt, at
værket sku)de drives for statskassens regning. Dog gik den
fundne anvisning ud igjen, hvilket foranledigede Schiorts død i det
paafølgende aar, og assessor Jens Worm fik bestyrelsen af værket,
der nogen tid efter erholdt en cirkumferance udvist; om
fredning af skogene udkom en forordning den Ilte juli 1725, og
værket erhvervede sig endel eiendomsskog. Driften vedblev
fremdeles at være uheldig, og regjeringen søgte gjentagne gange
forgjæves at blive af med værket.
En forpagtning, som man i 1724 sluttede med en englænder,
kom ikke istand; men da underbalancen stedse blev større og
større, og det befandtes, at der fra 1709 til 1729 var til værket
af statskassen forskudt 68 475 rd. 26 sk., foruden kjøbesummen
37 000 rd., og værdien af det udbragte kobber, 40 531 rd. 93 sk.,
ligeledes var anvendt til værksdriften, blev værket i sidstmeldte
aar udbudt til salg eller forpagtning og aaret derefter (1730)
ved forpagtning paa 21 aar overdraget en engelsk kjøbmand
Francis Grant m. fl. imod en afgift af 5 000 rd. i kroner.
Dog varede denne forpagtning kun kort; thi efter halvandet
aars forløb gjorde en af interessenterne i London fallit og
ruinerede derved de øvrige; og skjønt deres efterladte fuldmægtig
James Hellewell erholdt af statskassen temmelig betydelige forskud
til driften, kunde dog denne ikke svare regning, saa at værket
blev omtrent 1733 eller 1734 forladt. Siden blev det forskjellige
gange, f. eks. 1735 og 1743, befaret af bergkyndige, og endelig
kom efter indflydelse af bergjunker H. C. Linstow i 1755 et
participantskab istand for paany at drive værket, som ved kgl.
resol. af Ilte februar s. a. tilstodes adskillige begunstigelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
