Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
NORDRE HERGENHl’S AMT.
stilledes, førte én finger (det vil sige 2 cm.) mægtig lazurerts
(broget kobbererts).
624 lagter vest, noget til syd for Gabe Gottes grube, laa et
skjærp, kaldet St. Oles Schurf.
Videre nævnes Gammel-Mands Schurf i sydøstre side af Gabe
Gottes.
Anders Galts Schurf ligger 200 lagter sydøst for
Gammelmand og endelig Brekke gruber 650 lagter øst for Gabe Gottes.
Guldstufferne, som vakte slig opsigt, er fundne i Gabe
Gottes grube og en og anden stuf i Kongens grube.
Overbergsgruberne var de ældste. De ligger ovenfor
Seims-dalen, som nævnt, i det saakaldte Grøndalsfjeld, og deraf optoges
forst Gabe Gottes grube, i hvilken egentlig guldertsen 1704 eller
1705 fandtes. Denne, saavelsom den 30 til 40 lagter fraliggende
Kongens grube, er ud til dagen udarbeidet i en betydelig vidde
og udstrækning, og de er afsænkede 20 lagter i dybden. Disse
to gruber har en ubekvem beliggenhed paa en høide af 1 255 m.
eller mere over havfladen, hvorved ogsaa deres drift blev meget
besværlig og bekostelig. I ovennævnte befaring af 1743 berettes,
at man havde vanskeligt for at skafEe tømmer til grubernes
forbygning. Man forbyggede da med is, idet man lod vandet gaa
op i gruben og fryse om vinteren, hvorpaa man huggede hul
paa den flere fod tykke is, samt udpumpede vandet, hvorefter
disse isgulv har tjent som kaster eller stilladser, der kunde
bære en betydelig mængde sten og tillige understøttede grubens
sider, hvor paa grund af de store vidder ingen forbygning har
kunnet finde sted. Overbergets gruber nedlagdes 1723.
I Underberget var Prins Friederichs grube optaget 1723
og var forskjellig fra de øvrige gruber, og her har, som det
synes, en vidtløftig drift fundet sted.
Blaabergsgruberne har formodentlig sit navn af det beslag
af kobbergrønt, jordagtig kobberlazur og kobbervitriol, hvormed
berget i nærheden af gruberne var farvet.
Bøyesen siger i sin beskrivelse af Lærdals præstegjeld:
«Man ser endnu op igjennem Fardalen spor af de herlige
veie, som har været anlagt i bjergene til en del af verkets
gruber, og hvor malmen blev kjørt. En del af denne vei bruges
endnu til de op igjennem Fardalen liggende gaarde og er de der
boende bønders kirkevei. Men samme er nu, som alle
kirkeveie her, der ikke tillige er post- og kongeveie, i saa yderlig
slet tilstand, at det for alle andre end leirdøler synes livsfare at
reise den. Ogsaa er det ikke længe siden, at en mand ved at
reise denne vei slog sig ihjel.»
Han siger videre, at
«Aardal var fordum, medens kobberverket var i drift, rigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
