- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
553

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERG VÆ R KSI) RIFT OG STENBRYDNING.

553

paa skog, end det er nuomstunder, da skogene i lang tid er
blevne skammelig forhugne.»

Efter et gammelt sagn skal der paa Berge i Fortun findes
en guldmine, der strækker sig til Aardals kobberværk. I et
skjøde af 22de mai 1730 heder det herom: «Skulde ellers med
Tiden paa denne Gaardpart Berges Grund opdages nogen Guld
og Sølverts, da forbeholde vi (o: kongen) os Reluctionen over
samme.»

Grimeliens værk i Askvold har været drevet i det attende
aarhundrede og i ca. 30 aar i det 19de.

Grimeliens grube er to, Øvre og Nedre gruber.

De ligger nær havet paa den halvø, som gaar ud mellem
Storfjord og Staangfjord og hvis vestligste punkt er Stavenes.

Begge gruber har fald mod nord. Øvre grube ligger høiest
og østligst i Nedre grubes strøg.

Ertsen er magnetkis med kobberkis samt noget svovlkis.
Magnetkisen er overveiende. Forekomsten er leieformet med
vekslende mægtighed, fra nogle faa decimeter op til 4—5
meter.

Nedre grube er fulgt i felt 150 m., Øvre grube 70 m.

Isolerede masser af en haard, tæt, mørk bergart, som kaldes
haardsten, forekommer i leiet.

Irgens og Hiortdahl siger i «Kyststrækningen af Nordre
Bergenhus amt», at «den ertsrige del af fahlbaandet (kisleiet)
indeholder svovlkis med noget kobberkis og magnetkis ; dets
mægtighed varierer fra 1.8—5.5 meter».

Om værkets historie i det attende aarhundrede beretter
H. Arentz:

«Grimmeliens Kobberværk, saa kaldet efter Gaarden Grimme
-lim, paa hvis Grund den begyndte Grube befinder sig, beliggende
i det søndre Søndfjord i Askevolds Præstegjelds Hovedsogn,
Bergens Bispestol beneficeret, er optaget af en Borger og Kjøbmand
i Bergen ved Navn Vilhelm Teting, med Interessentskab, som i
Aaret 1795 fik Mutingsfrihed derpaa. Men, som paa Gaarden
Grimmelien selv og i Nærheden deraf intet Vand og Vandfald
eller beqvemt Sted til Hytte gaves, tilkjøbte Interessentskabet sig
en Part i Gaarden Halbrend, beliggende i det nordre Søndfjord
i Førde Præstegjelds Hovedsogn, hvor denne blev opbygget */*
Mül omtrent fra Grimmelien, hvorhen den brudte Malm eller
Erts maa føres indefter Førdefjorden paa Jægter med temmelig
Besværlighed, ikke saameget ihenseende til Vejens Længde og
Farlighed, da dette er alt ganske taaleligt ; men formedelst den
vanskelige Indskibning ved Grimmeliens Land, som er en blot
aaben Strand for den store Stafjord uden mindste Indvig eller
Skjul for den paagaaende Havsøe, Sclct Bt ofte ganske Uger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free