- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
554

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

554

NORDRE HERGENHl’S AMT.

igjennem kan gaae bort, hvori den saa kaldede Dragsue ingen
Indskibning tillader, og Fartøjet maa søge Havn paa hin side af
Fjorden under Svanølandet, da det ingen Nat over kan ligge
sikkert ved Grimmeliens Land. Interessentskabet gjorde sig i
det Første store Tanker om dette Værk og følgelig anvendte store
Bekostninger paa Bygninger og Indretninger saavel ved Gruben
ude paa Grimmelien, som og ved Hytten ude paa Halbrend,
samt antoge og lønnede endeel Betjenter og Arbejdere; saa at
alting havde Anseende af et fuldkomment Bjergværk, førend man
endog kjendte noget tilforladeligt til dets væsentlige
Beskaffenhed. Men i Aaret 1763, om jeg mindes ret, blev det befaret af
Comitterende fra det Nordenfjeldske Bergamt, hvis Skjøn derom
skal ikke have spaaet nogen formodentlig Bestandighed;
omendskønt den Malm eller Erts, som viste sig i Dagen, just ikke
kunde lastes, ligesom og et Par Smeltninger af den skede
derefter med nogenlunde god Lykke, og Kobberet befandtes af
temmelig god Art. Dog det forblev og dermed; thi siden er Værket
saa godt som slet ikke drevet enten ihenseende Brydning eller
Smeltning; Betjenterne og Arbejderne ere efterhaanden afgangne;
Huse, Bygninger og Indretninger overalt højst forfaldne, og
tildels ganske nedfaldne, og Interessentskabet indbyrdes kommen i
Trette og Proces, som endelig er falden ud til Værkets Ejendeles
Bortsælgelse; saa at det i det ringeste ikke lader til, at
Grimmeliens Kobberværk skulde nogensinde komme til at gjøre
Søndfjord berømt for rige Ertser.» ’)

Grimeliens kobberværk blev optaget paany i 1851 og
fortsattes indtil 1880.

I 1881 foregik der intet arbeide, men i 1880 produceredes
der 214 tons. Vistnok blev der i nogle aar senere arbeidet lidt
i Grimeliens gruber; saaledes blev der i aaret 1883 begyndt en
drift her og paa de nærliggende gruber paa Svanøen, men driften
maa ansees som standset i 1880.

I nord for gaarden Vaagene i Stavfjorden ligger nogle skjærp,
som kaldes Vaagene skjærp paa strøget af Grimeliens leier. Der
er magnetkis med lidt kobberkis.

Paa den nordøstre side af Svanøen paa Nordneset forekommer
et leie af kobberfattig svovlkis, hvis mægtighed angives til at
have været oppe i 2 m.

Sandkvien skjærp ved foden af Storaasen, ligeledes paa
Svanøen, falder mod syd og fører dels svovlkis, dels magnetkis med
lidt kobberkis.

Af den kobberholdige svovlkis paa Svanøen er der i 1883

’) Grimeliens kobberværk blev nedlagt 1785.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free