Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
559
Husflid og industri.
Den væsentligste husflid i amtet er det hjemmearbeide, som
man har ved spinding og vævning og ved at forfærdige klæder
og sko, og desuden det mangfoldige arbeide, som falder paa
gaarden for at holde redskaber og bohave i orden, og i
kystcli-strikterne har man desuden arbeidet med fiskeredskaberne og
deres bødning.
Af husflidsgjenstande, som tilvirkes tilsalgs, kan nævnes i
nogle distrikter stav og tønder, tøndebaand af hassel, baade i
Gloppen, ljaaer i Hornindalen, tiner og skrin o. s. v.
Om befolkningens nævenyttighed og vindskibelighed er
meddelelserne meget forskjellige.
Eilert Sundt har i sin bog om husfliden i Norge priset
sønd-fjordingerne og har som eksempel givet en oversigt over alt det
arbeide, som en gaardbruger i Søndfjord, Torstein Nedre Strand,
udfører. Hans skildring er hentet fra gaarden Nedre Strand i
Vik, anneks til Indre Holmedal præstegjeld; den hidsættes her
lidt forkortet med bemærkning, at skildringen er fra 1867, da
tøndefabrikationen endnu i vaarsildfiskets tid var betydelig,
hvorhos det vistnok bør tilføies, at den af Sundt givne skildring
neppe er almengyldig.
«Paa den aarlige bergensreise maa Thorsten som enhver
anden søndfj ords-bonde jevnlig kjøbe med hjem en del jern og
staal til husets brug, og deraf kan han, om han vil, selv smide
sig den øks, hvormed han hugger i skogen eller dog mærker de
træer, han sætter tjenestegutten til at hugge; det kan være, at
han ikke betror gutten at kjøre tømmeret ned, men at han af
ængstelig omhu for hesten gjør det selv, og ialfald staar han
selv som mester ved sin cirkelsag og skjærer stokkene op til stav;
siden er han, som før omtalt, med at sætte disse sammen til
tønder, og disse tønder fører han endelig selv ud til salterihuset.
Fiskegarnene har han neppe bundet selv; thi det arbeide er for
simpelt for en mand; men det kan være, at han selv har udført
det vanskeligere arbeide at bøde dem, som var brugte og slidte.
Selv slagter han om høsten en okse eller en ko, selv barker han
læderet (han er ikke sikker paa at faa det, som han vil have
det, hos en garver), og som bonden i disse bygder er vant med
at sy skotøi baade til sig selv, sin kone og sine børn og
tjenestepige, saa her neppe er en bygde-skomager i flere miles
omkreds, saa vil han navnlig sy sine sjøstøvler og skindklæder til
fisket selv; thi da ved han at faa dem tætte. Det tør være,
at Thorsten selv har brygget det øl, han har med paa fisket;
ølbrygningen hører nemlig i disse bygder mændene til. Ialfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
