Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
NORDRE HERGENHl’S AMT.
har han nu selv saaet og høstet, træsket og malet det korn,
han har med i fladbrødet og i grødmelet; ja han har dyrket det
nogenlunde rationelt, eller han har ialfald faaet indført adskillige
forbedringer ved jorddyrkningen. Jeg taler om Thorstens
deltagelse i madstellet og kan tilføie, at trækoppene, han og hans
husfæller spiste af, havde han svarvet selv, skeerne havde han
spikket selv, brødknivene havde han selv smedet og skjæftet
med skafter af horn og ben. Det nye, vakre hus, som var
tilflyttet sidste jul, havde han sikkerlig været med at bygge og
indrede, saavidt tiden strak til, og gik noget isønder i huset, saa
var han ikke forlegen for at faa det istand igjen, saasom han
havde alskens værktøi ved haanden og det paa en dertil bestemt
plads i stuen. Tilføie skal jeg, at i krigens tid, da tilførselen
standsede, maatte mændene f. eks. trække staaltraad og gjøre
sy-naale deraf til kvindfolkene; og det blev forklaret, hvorledes man
havde baaret sig ad med at hugge øiet i naalen.
Men midt under saadan mangfoldighed af arbeider, som
naturligvis ikke overalt udføres med samme kyndighed og
driftighed, men dog kan siges at høre hjemme i hver mands hus,
rækker præstegjeldet (folkemængden var 3 105 i 1855) desuden
at arbeide op en 2 000 læster sildetønder for aaret.»
Om husfliden i de enkelte distrikter kan bemærkes:
I en stor del af Nordfjord er bygningsarbeide og snedkeri
en meget væsentlig binæring. Navnlig bygningsarbeiderne er
meget flinke og søger ofte fortjeneste i fremmede distrikter, mere
kanske end deres gaardes drift har godt af, hvilken i altfor stor
udstrækning lægges paa kvinderne.
Da staar den kvindelige industri mere tilbage, uagtet ogsaa
denne er i fremgang med vævning af tæpper, de saakaldte
hard-angeraaklæder o. s. v.
Ogsaa i Gloppen er tilvirkning af stav og tønder vigtig.
Der tilvirkes antagelig 5 000—6 000 tønder aarlig i Gloppen,
hvilke betales med 1.10 til 1.30 krone pr. tønde. Desuden udføres
en hel del stav til Bergen.
Derhos tilvirkes en hel del baand af hassel; dog kommer
de fleste baand fra Hopland og Utvik udenfor Gloppen.
Somme steder som i Indviken tilvirkes bastetaug af lind.
Husfliden i Hornindalen er ikke ubetydelig, idet der
tilvirkes ljaaer; de smaa betales med 40 øre, de store med kr. 1.00
til 1.20.
Nøiagtig opgave over antallet af ljaaer, som tilvirkes i
Hornindalen, foreligger ikke, men det gaar op i mange tusener, idet
der forarbeides ljaaer saa at sige paa hver gaard.
Paa gaarden Holmøiene i Hornindalen har en arbeidsskole været
i gang i ca. 20 aar, den er bleven bedre udstyret med redskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
