- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
562

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

562

NORDRE HERGENHl’S AMT.

mindre holdbare stoffe. De gamle hjemmevirkede klæder er nu
ogsaa paa landsbygden snart forsvundne. Strandsiddere og
husmænd ernærer sig væsentlig som dagarbeidere, fiskere og
haandværkere, desuden for en stor del af turisttrafiken.

Der spindes endnu lidt i husene, men dette sendes næsten
udelukkende til dampspinderierne, som deraf fabrikerer cheviot.

Bøyesen, der skrev først i det nittende aarhundrede, roser
heller ikke folk i Indre Sogn for deres husflid:

«Kvindekjønnets industri indskrænker sig fornemmelig til
vævning, hvori de dog staa langt tilbage for mange egne paa
Østlandet. Det vadmel, strie, lærred, værken, som her forbruges,
er virkningen af deres husflid. Det fortrinligste, som her væves,
er et slags saakaldte ryer eller sengetæpper af en egen
vævnings-maade, og som ere ret vakre. Overalt bær kvindekjønnet her prisen
i henseende til husflid fremfor mandkjønnet, hvis uduelighed og
ulærvillighed ofte gaar saa vidt, at man paa en gaard
mangengang ikke kan faa gjort de almindeligste redskaber og
haandar-beider uden leiede fremmede arbeidere; og har jeg i
almindelighed savnet her den hændighed, som ellers saa fordelagtigen
karakteriserer den norske bondestand.»

De i amtet aarlig afholdende landboudstillinger viser, at
navnlig den kvindelige husflid endnu drives i adskillig
udstrækning. Hertil bidrager antagelig den i en aarrække underholdte
amtsjenteskole, hvor der foruden husholdning ogsaa læres
vævning og anden kvindelig haandgjerning.

Paa nogle steder tilvirkes aaklæder og kvitier.

Aaklæder har man fra gammel tid virket paa næsten hver
mands gaard i Jølster og flere herreder. Det har været gammel
skik, at der skulde være kvitier og aaklæder tilovers paa
gaardene. Det er gamle mønstre, som benyttes. I den senere tid,
da de faar aaklæder paa lVa til 2 kvadratmeters størrelse betalt
med 20—25—30 kroner, er de begyndt at væve aaklæder til salg.

I Fjærland og Feios og flere steder i Sogn tilvirkes ogsaa
tæpper; i Feios er vævningen gammel.

Der er vel endnu mange steder, at hver mand er
skomager for sit hus, og at konen syr ikke alene sine egne
klæder, men ogsaa mandens. Paa klædelofterne er der somme
steder rigdom af klæder, ophængte eller nedlagte i kister,
kisteklæder, og sengetæpper til mange senge.

I Søndfjord syr vel kvinderne endnu i regelen klæderne,
men i Sogn overlades udertiden til mandfolkeskræddere at sy
ogsaa endel af kvindernes klæder.

liaadene i amtet kunde maaske omtales i dette afsnit.

Baadbygning er en vigtig industri i Gloppen. Da den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free