- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
563

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

563

drives af 1 og 2 mand paa de enkelte gaarde, kan den henregnes
til husflid.

Der bygges færinger, der betales med 24—26 kroner,
seksæringer (op til 50 kr.), otæringer (70 kr.) og femkjeipinger til
sildefiske (90—100 kr.).

Det er mange, som bygger, og værdien af alle de i Gloppen
hyggede større og mindre baade gaar maaske op imod 10 000 kr.

Der bygges mest baade af dem, som bor nærmest sjøen, men
ogsaa af folk, som bor i nogen afstand fra samme; nogle har
materialer selv i sine egne skoge, men en del materialer kjøbes
fra Indre Nordfjord.

Nordfjordj ægterne er endnu i brug til førsel af ved og
tønder, men de fortrænges af sognejægterne, der har dæk.

Baade bygges i Gloppen fornemmelig i Gjemmestad sogn,
hvor de fleste gaardbrugere er baadbyggere. Fra Gloppen sendes
baade saavel til Søndf jords kystdistrikt som til Stadlandet.

Baadene paa Vestlandet har lettere bygning, større skarphed,
mindre dybgaaende og høiere stævne, end paa Østlandet, og de
har for størstedelen kun et seil, et raaseil. Af baade er der
igjen forskjellige slags i de forskjellige distrikter, og de er ikke
lidet afvigende. Deslige baadtyper er af G. F. Diriks
klassificeret saaaledes:

Hardangerbaaden paa strækningen mellem Egersund og Bergen.

Søndfjordbaadene.

Nordfjordbaade tildels mellem Bergen og Stad.

Søndmørbaade mellem Stad og Nordmør.

Nordmørbaade indtil Kristiansund og Smølen.

Aafjordbaade mellem Kristiansund og Namsen.

Søndf jordbaadene skiller sig saavel i skrogets bygning som i
rig og seil fra hardangerbaadene.

Efter størrelsen benævnes de:

Femkeiping 12 a 13 alen lang, omtrent 37* alen bred.

Slagkeiping 10 å 11 alen lang, omtrent 3 alen bred.

Seksring 9 å 10 alen lang, omtrent 23/i alen bred.

Færing 8 ä 9 alen lang, omtrent 21/2 alen bred.

Navnene paa rummene i baaden er:

Framskot, slagrum, framrum, bunken, styrerum, bagskot.

Aarsagen til, at det forreste rum benævnes «slagrum» og
det agtenfor samme «framrum», er antagelig den, at en saadan
baad fordum havde et rum mindre.

Paa femkeipingen, hvoraf de største laster indtil 20 tønder
saltet sild, bruges ikke mere end 4 par aarer. Skroget er bygget
af 5 bord (omfar) paa hver side, og det øverste af disse kaldes
«ripen», hvilket ligesom paa nordfjordbaadene rager op over
æsingen eller ribben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free