Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 NORDRE HERGENHl’S AMT.
Imellem styrkeipen og framkeipen anbringes almindeligvis
«løsriper».
De mindre baade har kun 4 omfar. Slagkeipingen har 4
rum, slagrum, framrum, midtrum eller seilrnm og styrerum;
seksringen har 3 rum, nemlig fram- midt- og styrerum; færingen
2Va nemlig et omtrent 12 tommer langt rum mellem fram- og
styrerum, hvilket kaldes «kjipe», og hvori man bruger at lægge
fisk. Seksringen og færingen bruges almindeligvis til dagligt fiske,
og med disse gaar man ofte 4 å 5 mile tilhavs.
Rig og seil er ens saavel paa femkeipingen som paa de
mindre baade.
Masten, hvis længde er lig afstanden mellem forstævnen og
midten af styrerummet, støttes ved 1 eller 2 spænd vant efter
baadens størrelse.
Seilet er, især ved havkanten, sammensyet paa en ganske
særegen maade, nemlig med dugen paa tvers (horizontal). Rakke,
dræg og rakketrosse eller nedhaler er som paa de med raaseil
forsynede hardangerbaade. Saavel ved raaen som ved
underliget haves en rad revbaand. At tage et rev ind kaldes her
baade at «afsøfte» og at «reve».
Langs de staaende lig er forskjellige løkker dels til buglinen
dels til skjøderne. Omtrent midt paa seilet er den saakaldte
«baugprier», et stykke taug, hvis ene ende er fastgjort paa
omtrent V-t af seilets bredde fra liget, hvorefter den tages agtenom
masten, gjennem en liden blok paa den anden side, og ned.
Den tjener til at sammendrage seilet og at holde dette tæt til masten.
For at holde underliget til masten bruges «prieren», der
bestaar af et træstykke, hvorfra udgrener sig 3 i underliget
fastgjorte liner; i træstykkets anden ende er fastgjort et stykke
line, der tages om masten.
Til skjøderne bruges «spøten», en jernpind, der gjennem
dertil anbragte huller i rippen sættes fast i denne.
Paa større baade bruges til framskjødet en liden talje,
kaldet «signat», hvoraf den ene blok hukes i en af løkkerne i
seilet, den anden i dertil anbragte kramper paa ydersiden af
ripen, og hvorved seilet kan hales ned, naar der skal «sættes»
(mindske seil).
Nordfjordbaade. Disse bygges af meget tynde, smækre
materialier og er derfor temmelig svage, men meget letroede. Deres
form er særdeles vakker og saadan, at de i regelen er gode
seilere. Bordene er sammenføiede med klinknagler; æsing bruges
ikke, hvorimod der langs underkanten af det øverste bord
(klæd-ningsbord) lægges en smækker ribbe fra stævn til stævn.
Kjei-perne fæstes ved trænagler til øverste bord. Stævnene er høie ;
dog har man i senere tid begyndt at gjøre dem lavere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
