- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
567

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI. 283

I Eid er der to farverier og et strikkeri, i Indviken en
uld-varefabrik og en benmølle, og forøvrigt er der i herrederne
forskjellige smaa møller, kværne og sagbrug.

Et isbrug med et ishus er der paa Eide i Fortun, hvor der
i 1895 af 22 mand i 3 arbeidsuger blev skaaret 1 400
skibs-tons is, senere er skaaret større mængder is.

Isbrug haves der nogle faa af i Gulen og Sulen. Isen
anvendes i distriktet til nedlæggelse af fisk.

Til den industri, der staar paa grændsen mellem husflid og
industri, hører den ovenfor omtalte baadbygning og
tønde-fabrikation.

Hid hører ogsaa tilvirkningen og brændingen af tang.

Opsamling og forbrænding af tang eller skraame, tangletare,
hestetare (laminari a digitata) til aske har længe været kjendt og
anvendt ogsaa her tillands. Tangasken benyttes nu saagodtsom
udelukkende til jodfabrikationen; indtil slutten af forrige
aarhundrede, førend man endnu kjendte Leblands methode for
fremstilling af soda, blev asken anvendt til fremstilling af denne, idet
aken indeholder 5 pct. soda.

Efterat joden i 1812 var opdaget, og dens tilstedeværelse
var paavist i enkelte tangarter, opkom i aarene 1820—30 i
Normandiet og Skotland flere fabriker for tilvirkning af jod; denne
industri er her i landet kjendt fra ca. 1870, og for
kystbefolkningen er tangbrændingen nu et bierhverv, der ikke er af
uvæsentlig betydning.

Fabrikanten adskiller, omend arten kan være den samme,
tangen i drivtang og skaaren tang. Drivtang er den tang, der i
vaar- og sommertiden i større mængder af strøm og sjø kastes
op paa stranden og her samler sig i store dynger, fornemmelig i
smaabugter langs samme.

Indsamling af skaaren tang, er vanskeligere, da denne tang,
der vokser langs fjeldvæggene, maa skjæres ved hjælp af en
ljaa fæstet til et skaft i roligt veir og ved lavvande langs
klipper og skjær og opsamles i baade for at føres til nærmeste
tørreplads.

Indsamling af tang foretages i godt veir, da den hurtigst
muligt skal spredes ud i et tyndt lag over mark eller helst
fjeldgrund for at tørre i solen; i løbet af 2—3 dage bliver den
tilstrækkelig tør til at brændes. Er tørrepladsen sandholdig, klæber
sandkornene let fast til tangen og opblandes i asken, hvorved
fabrikanten bliver nødt til at gjøre et større fradrag i vægten.
Fugtigt veir eller blot nogle regnbyger udvasker tangen, hvorved
den kun leverer slet og lidet aske. Tegner det under tørringen
til uveir, samles tangen i dynger eller «saater»; i længere
vedvarende uveir vil tangen let gaa i gjæring, hvorved en del af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free