Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
NORDRE BERGENHL’S AMT.
Garaa, aa da kann vere store laange Stykkja, so ein ser berre
snaue Bergj’e aa so endraa ei grøn’e Bot imyljaa Hamraa. Da
æ so pass so midt inn i Fjor’a, at dar ligg’ ei Øy so dei kalle
berre Øy’na (ho he ’kje noke anna Namn); ho æ mest like brei’e
so Fjoren; fø dar æ berre eit lite Sund paa kor Sia. Dar he’
vore ei gammalle Segn, at da va ei Ti, daa dan Øy’na va
land-fast’e, so da va berre eit laangt Nes burt igjønaa Fjoren. Men
so va da ein Jutul, so budde inst inn i Fjor’a, han tykst vere
so brydd’e taa detta Nesa, fø da laag so midt i Vei’a, at han
fekk ikje fare so fort, so han vilde, fø da. So va da eingaang
han ha’ vorte sint’e, daa han kom dar farande; daa bykste han
til aa treiv’ti Nes’e aa sleit paa, so da rimna laust fraa Landa.
Men so tykte han, da kom so midt i Fjoren, at da laag endaa
i Veia; hadde Øy’na vore av-slita paa Midt’a, so hadde da vorte
mykje skapl’are. Aa so tok han sæg eit Tak til aa fekk da so
nær at Øy’na slitna tett ne aat Flomaala.; men daa glapp Foten
hass, so han dreiv att aa Bak, aa datt so tungt att i Bergj’e,
at da syne ei stor’e Hole fyre Seta hass. Aa so vart han lei’e
taa da Slæpa, aa inkje æ da te undrast paa helder; fø da æ
berre heilt Berg heile Øy’na, aa da æ Ty, so tole Slit da, so
han laut ha ei go Magt i Knokaa, dan so skulde rive da sundt.
Da syne Merkja ette Fingraa hass paa Øy’nne, aa dar so ho
slitna, dar æ no eit jupt Skar, so æ mest jamt mæ Sjø’naa,
men d’æ ’kje so jupt, at Sjøn flø’ yve da helder. Da Skar’e
kalla dei Øyaslit’e. Ellest æ dar no godt aa fare paa beggje
Sie aat Øy’nne, fø dar æ rømmele’ Sund, so æ roande aa
siglande baa i Flo aa Fjøre.
Flere sprogprøver, ogsaa fra Nordfjord, findes under afsnittet
om «Overtro».’
Folketal 1891 og 1900. Ved den almindelige folketælling
1ste januar 1891 var i Nordre Bergenhus amt den hjemmehørende
folkemængde ialt 87 552, hvoraf mandkjøn 41 548 og kvindekjøn
46 004, og den tilstedeværende folkemængde ialt 87 839, hvoraf
mandkjøn 41 757 og kvindekjøn 46 082.
Statistisk aarbog for 1899 har en beregnet tilstedeværende
folkemængde i Nordre Bergenhus amt 1ste januar 1898 paa ca.
89 000 mennesker.
I samme aarbog er Nordre Bergenhus amts folkemængde
den 1ste januar 1898 beregnet at skulle have været ca. 88 700.
Efter de foreløbige resultater af folketællingen den 3dje december
1900 var amtets befolkning 88 948.
I Nordre Bergenhus amt er ingen kjøbstad, men i statistiken
kaldes Florø for by med hensyn til folkemængdens fordeling
mellem land- og bydistrikter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
