Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
til")
Spedalskheden naaede i sidste halvdel af det 17de
aarhundrede en frygtelig høide i kystdistrikterne. St. Jørgens hospital
i Bergen, til hvis vedligeholdelse Selje klostergods var lagt. blev
i løbet af det 17de aarhundrede udvidet fra tid til anden, men
kunde dog ikke paa langt nær optage alle de ulykkelige, som var
befængte med sygdommen. Ved reskript af 16de august 1713
oprettedes derfor Reknes hospital ved Molde. I en skrivelse,
dateret Nordfjord 12te april 1670 og paa almuens forlangende
opsat af sorenskriver Søren Kristenssøn, heder det bl. a.:
«Nøden og Elendigheden er saa stor, at den største Del
iblandt os maa æde Bark af Træerne, saa at mange derover har
sat Livet til og en Del med den slemme spedalske Syge, som
endelig paa saadan ufordøielig Spise vil efterfølge, er bleven
befængt, hvortil og saadant at forekomme vi hidtildags haver
hjulpet hinanden med Penge, og de spedalske Lemmer udi Hospitalet
at indbringe, som nu paa faa Aaringer er skeet, at vi haver
indsendt vel sexti Personer, hvortil dette udarmede Fogderi haver
udlagt vel over de 1 400 Rdr.; men–er desværre nu paany
tilvoxet henved en 50 Spedalske, som lever her hos os efter vores
jammerlige Tilstand, hvilke vi ikke kan i Hospitalet bekomme,
medmindre med hver Person straxen indbringes 36 Rdr. foruden
de 4 Skilling, som af hver Mand her af Fogderiet til Hospitalet
aarlig leveres.»
Aarsagerne til spedalskheden er smitte. Danielssens og Boecks
opfatning blev tidligere anseet som den bedst begrundede, idet
de mente, at spedalskheden var arvelig; denne mening maa nu siges
at være forladt. Teorierne om fiskediætens og den fugtige kuldes
betydning er ogsaa opgivne.
En hollandsk læge Droguat-Landré søgte i 1869 at vise, at
arv ingen betydning havde for sygdommens udbredning. Og
denne opfatning har fundet almindelig tilslutning hos norske
læger nu.
Naar spedalskhedens smitsomhed er bragt paa det rene, er
det lettere at forstaa dens udbredelse.
Det antages, at spedalskheden indtil 1856 tiltog her i landet.
Ved en tælling i 1836 fandt man 659 og i 1845 1 122 leprøse,
i 1856 fandtes 2 833. 1 1836 og 1845 har været overseet en
hel masse tilfælde, saa disse aars tal er for smaa. Dog tør man
vistnok antage, at lepra har tiltaget her i landet i den første
halvdel af det 19de aarhundrede.
Foruden St. Jørgens hospital i Bergen og Reknes hospital ved
Molde var siden begyndelsen af 40-aarene Lungegaardshospitalet
i Bergen. I 1856 byggedes pleiestiftelsen for spedalske i Bergen;
i 1861 aabnedes den nye og større Reknes pleiestiftelse ved Molde
og Reitgjærdets pleiestiftelse ved Trondhjem. Alle de i stiftelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
