Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616
NORDRE BERGENHL’S AMT.
optagne leprøse blev her isolerede fra omgang med friske
mennesker, og herved kan forklares den siden 1856 jevne og stadige
aftagen af sygdommen, som den før meddelte tabel viser.
Sygdommen tog hurtig af i Søndfjord efter 1856
jevnsides med en betydelig isolation af leprøse i stiftelserne. I
Nordmøre, hvor isolationen i de første aar var ringe, forøgedes
antallet. Da en nogenledes tilfredsstillende isolation havde
fundet sted i 2 femaar, begyndte ogsaa der at vise sig nogen
aftagen.
Isolationen betinger aftagen af antallet af leprøse, og
sygdommen vilde sandsynligvis have tiltaget i landet, hvis ingen
isolation havde fundet sted. Det aftagende antal spedalske efter
isolationen i vore stiftelser er et bevis for, at lepra er en
smitsom sygdom.
Hvorledes leprabacillen trænger ind hos et friskt menneske,
vides for tiden ikke. Det rimeligste er at antage, at leprabacillen
inokuleres i smaa hudlæsioner. Somme patienter faar den knudede
form for spedalskhed og andre den glatte. Det er paafaldende, at
paa Vestlandet har Sogn med sit ulige tørre klima forholdsvis
mange flere med den glatte form (43.4 procent) end Sønd- og
Nordfjord, og af disse sidste Søndfjord, det fugtigste strøg, mindst
(27.4 procent), i Nordfjord 31.3 procent.
Man kjender hidtil ikke nogen behandling, der kan helbrede
den leprøse.
Fra vort land omtales spedalskheden allerede i Olav Trygvesøns
saga, kap. 227, hvor der fortælles om en mand, at han var j)yngdr
af likjirå (belagt med spedalskhed). I Magnus den helliges saga,
skrevet omtrent 1250, omtales ogsaa en spedalsk.
Ogsaa i de gamle norske love omtales spedalskhed. I den
ældre gulathingslov nævnes i kap. 298 de, af hvem ingen leding
skal gjøres: biskopen, messepræsten, alle likthraa-mænd (nu skal
eiga leidangs gera firi likj)rå menn alla). I ældre frostathingslov
VII, kap. 16 omtales, hvem der skal gjøre leding, hvis han ei er
spedalsk (nema likjira sé).
Spedalskheden forekommer især paa vestkysten mellem den
60—70de grad, men den gaar dog saavel i nord som især i syd ud
over disse breddegrader, idet den lidt efter lidt taber sig. I det
indre af landet, hvor spedalskheden egentlig ikke hører hjemme,
har man dog saavel i Kristians amt som Buskerud amt fundet
enkelte tilfælde.
Spedalskheden er en meget gammel sygdom; den kjendtes
først i Ægypten og Indien.
Om den spedalskhed, som omtales i mosebøgerne, er
virkelig lepra, er uvist. Beskrivelsen der stemmer ikke med
sygdomsbilledet af vor nuværende lepra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
