Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
21
ceremoniel mindre indviklet, han svarer hurtig og gjør de færreste
vanskeligheder.
Det heder om sogningen, at han er «laus og leug, letvindt
og letsint», alle egenskaber, som hans naboer i amtet, særlig
søndfjordingen, mangler.
«Det maa ikke være for intet, skriver Eilert Sundt, at
sog-ningerne saa ensstemmig berømmes for livlighed og opvakthed.
Generaler rose Sogns soldater for deres flinkhed, og i
embedsmændenes huse, hvor man kan høre klage baade over
usædeligheden og urensligheden, tilføies det dog gjerne, at der er noget
vist tækkeligt og behageligt ved disse livlige folks maade at
opføre sig paa.»
Disse egenskaber tilkommer vel nærmest indbyggerne i
bygderne omkring de indre og mindtre dele af Sognefjorden, og
kystbefolkningen i amtet har i det hele sit særpræg. Beboerne af
de ytterste herreder i Gulen og Sulen synes at staa strilerne
nærmere efter sit væsen og maade at være paa, og de hørte ogsaa
helt ned i forrige aarhundrede til Hordaland.
Allerede i sin tale røber sogningen sin livlige aand. Han
taler ualmindelig hurtig, og han siger i den samme tid mange
gange saa meget som en søndfjording. Sogningen har som regel
smidigt legeme og helt fra barnsben af er han vant til at bære alt,
hvad der behøves paa de ofte afsides gaarde uden vei.
Han har lyst til handel og til at færdes. Handelskarer fra
Sogn færdes vidt, kjøber og sælger heste, fæ, poteter, smør, ost
og frugt, ligesom det gjerne er sogninger, som besørger kjøringen
paa den store færselsvei fra Lærdal og østover.
Om jostedølerne skriver Foss i det attende aarhundrede:
«Indvaanerne, nærmere at beskrive, ere, i Særdeleshed af
Bondestand, og gode Hoveder til at lære og begribe Ting, og et
poleret og derhos et politisk Folk, at man aldrig kan slaae
Grund hos dem og formedelst det Svogerskab og Slægtskab, de
ere med hinanden i, et sammenholdent Folk. De ere meget for
at holde sig nette i deres Klædedragt og reenfærdig i deres Huse,
saa der stikker hos dem i deres Fattigdom et Slags (priisværdig)
Ambition om sig selv.»
Søndf jordingerne er seige, langsomme og ofte
vanskelige folk.
Selv Eilert Sundt, der er en beundrer af søndfjordingerne,
maa dog klage over deres langsomhed og ytrer:
«Jeg vilde sige: sogningen har afgjort hang til livsglæde
og livlighed, søndfjordingen har afgjort hang til betænksomhed,
og dette hang synes at have faaet vel megen magt derved, at
blikket har været saa overmaade sterkt henvendt paa dette
smaa-lige jordiske. Ja, man kan vel sige, at den almindelige betænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
