Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
631
Ifra begyndelsen af det nittende aarhundrede omtaler Bøyesen
fra Lærdal, at ægteskabet holdes helligt, men han klager over
de ugifte folks usædelighed. Han ytrer: «Den middelaldrende
klasse saavelsom de ældre er for størstedelen sædelige mennesker,
endskjønt jeg ikke kan rose deres religiøsitet. Ægteskabet er
helligt her, og mig er aldrig, ikke engang ved ældre rygter,
nogenslags uorden i saa henseende bleven bekjendt. Derimod
er opdragelsen og hustugten yderlig slet. Børnene opvoxe i
selvraadighed, og tjenerne have en næsten tøilesløs frihed.
Derfor er ogsaa en stor del af den voxne og opvoxende ungdom
yderlig fordærvet. Løsagtighed og tyveri er desværre gjængse
her, og selv gaardmændssønnerne have vanæret sig ved at være
delagtige i tyvebander. Da der ikke, saavidt jeg ved, længer
gives nogen borgerlig lov hos os imod utilladeligt samleie, saa
bliver dette i den grad almindeligt, at det bliver mere sjeldent
■♂t se en pige, som ikke har havt et eller flere børn. Ikke heller
er denne omstændighed her nogen videre hindring i hendes
senere ægteskab, saafremt hun ellers haver noget til bedste».
Som eksempel paa de friere sæder i Sogn anfører Eilert
Sundt: «En mand af almuen sagde mig f. eks., at om en ugift
karlsperson kom reisende og naaede saa sent frem til gaards,
at folk havde lagt sig, saa kunde han — for ikke at gjøre
videre uro — gaa ind i fjøset og bede om «logis» hos pigen
der, og selv om han var fra en anden bygd, naar det kun paa
maalet kunde skjønnes, at han ikke var længer bortefra end fra
nogen af nabobygderne, saa var der intet iveien for, at han flk
lægge sig paa sengen hos hende. Og naar bygdens egne gutter
gaar omkring ved nattetid for at besøge pigerne, og de da saa
slaar sig ned i et eller andet fjøs, saa faar de straks lov til at
kaste af sig trøien og skoene og lægge sig saa, at de breier over
sig og altsaa ligger under fæld sammen med pigerne og tilbringer
hele natten paa denne maade — at sige, dersom det ikke er en
gut, som pigen af en eller anden særskilt grund slet ikke vil
have noget samkvem med.
Og konerne kan nok advare sine døtre eller tjenestepiger
om, at de maa passe sig, naar de har saadant besøg, og at de
ligeledes maa passe sig paa den maade, at de ikke tager ind til
sig gutter, som de ikke kan staa sig paa ved at komme i
varig forbindelse med. Men advarselen lyder ikke paa, at de
overhovedet ikke skal tage imod nattebesøg.»
E. Sundt gjør den bemærkning, «at forældre i Søndfjord øver
saa stor indflydelse paa børnenes hjertesanliggender, og styrer
giftermaalene efter sine meget forstandige levebrødsplaner», og
han mener, «at dette tør vel have ført ikke alene til mange
ulige ægteskabsforbindelser, men ogsaa til adskillige ulykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
