Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
NORDRE BERGENHL’S AMT.
barn tror jeg ikke havde nogen tilsvarende pleiebroder eller soster
i Bergen.»
Eilert Sundt, der var en beundrer af det søndfjordske væsen,
skriver:
«Bergens by er bekjendt for den skik, at husmødrene ikke
gjerne selv vil opamme sine børn. Og Søndfjord er igjen
bekjendt som den bygd, der næsten udelukkende forsyner byen
med ammer. Det er ikke, som vi andetsteds i landet er vante
til, uægte børns mødre, som har disse ammetjenester, men gifte
koner. Og det er ikke bare fattige husmænds og indersters, men
ligesaavel gaardmænds koner. Paa flere af de anseligste gaarde
i Ytre og Indre Holmedal har konerne fortalt mig om deres
strid og nød, da de overlod sine børn til bedsteforældrene eller
satte dem ud til fremmede og saa reiste til byen og lagde
fremmede folks børn til sit bryst. Og dog holder de ud i aarevis;
men naar barnet er afvænt, og altsaa tjenesten som «vaactemme»
er endt, saa fortsætter de som «tøramme» eller almindelige
barnepiger.
Søndfjordsammerne er søgte i Bergen for deres stadighed og
paalidelighed. Men ellers bliver de ikke just berømmede for
denne samme egenskab, hvilken man siger kommer deraf, at de
er saa dumme og dorske, saa de har ikke nogen tanke og vilje
for sig selv. Af bergensere, som selv er opammede af disse
bondekoner, kan man ogsaa høre den mening, at det magelige
og overflødige liv, de lever i rige folks barnekammere, skjæmmer
dem ud, saa de viser sig som uduelige husmødre, naar de komme
hjem, og deraf skal da det huslige vanstel i Søndfjord skrive sig,
som folk i Bergen har saa besynderlige forestillinger om. Værst
er dog dette, at man tror, at de søndfjordske piger af forældre
gives hen og af gutter i hjembygden tages til ægte, for at de
skal komme i den stand, at de kan tjene som amme og faa
den gode løn.»
Sundt j)olemiserer med H. Arentz, naar denne siger, «at Haabet
om de fordelagtige Ammetjenester i Bergen bringer mange
Giftermaal istand mellem ledige Personer og Tjenestefolk» ; og videre
naar H. Arentz siger: «At mangt et Kvindemenneske lader sig
besvangre, ja muligens gjør sig Umag derfor, kommer ikke blot
af Ukydskhed eller besynderlig stor Grad af Kaadhed, men har
vel og ofte Fordels Attraa til Grund, da derved kan erholdes en
god Ammetjeneste i Bergen, og man ved, hvilken sær Agtelse
Ammer fra Søndfjord der ere i.»
Om dette bemærker E. Sundt, at alt dette er upaatvilelig
falskt, med undtagelse af, hvad der først blev anført om den
stadighed og paalidelighed, hvormed disse ammekoner har vidst
at vinde saa stor tiltro i de bergenske huse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
