Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
635
Det bør her erindres, at H. Arentz skrev i 1785 og var bosat
i Søndfjord, og han var en forsigtig mand, saa hvad han siger,
kan ikke uden videre bortvises som upaatvilelig falskt.
Naar E. Sundt beretter, hvorledes konerne paa de anseligste
gaarde i Ytre og Indre Holmedal har fortalt ham om sin strid
og nød, da de overlod sine børn til andre og reiste til byen og
lagde fremmede folks børn til sit bryst, saa maa man i sandhed
spørge, hvilke motiverne vel kan have været til disse aarelange
ophold i Bergen med forsømmelse af egne børn; thi selv om de
anseligste gaarde i Indre og Ytre Holmedal ikke er saa store,
saa synes de dog vel at maatte kunne ernære konen paa gaarden,
særlig hvis hun vilde bestille noget. Om motiverne til disse
bergensreiser end ikke er klare, saa synes den opfatning, at lyst
til et mageligere og overflødigere liv med en liden ekstraindtægt
har spillet en væsentlig rolle. Det er klart, at saadan tjeneste
som den her omhandlede kun er paa sin plads, hvor nøden
tvinger; og hvis det er rigtigt, hvad Sundt fortæller, at ogsaa
koner fra anselige gaarde satte sine børn bort for at tage
amme-tjeneste i Bergen, saa var dette et uvæsen, der fortjente alt andet
end ros.
Fra Ytre Nordfjord klager distriktslægen over tidlige
ægteskaber — ægtefolk af begge kjøn under 20 aar er meget
almindelige —; heraf resulterer et svækket afkom, og naar
mislighederne fortsættes gjennem generationer, vil resultatet være en
nervøst degenereret slegt; og nervøse svækkelsestilstande hører
ogsaa i virkeligheden til de lidelser, der giver befolkningens helse
sit præg.
Religiøse forestillinger. Den store mængdes religiøsitet
eller form for religiøsitet er paa en vis maade formen for den
gamle skjæbnetro.
Det gamle: «De va so laga» svarer til det nye: «Vorherre
havde bestemt det».
Seiler en drukken mand baaden over sig, siger de, at
Vorherre har taget den druknede. Hugger en mand sig enten i fod
eller haand, saa heder det aldrig, han har været klodset eller
uvorren, men Vorherre har lagt det paa ham. Man skyr i alle
ulykker at tage skylden paa sig selv.
Denne skjæbnetro er sikkerlig urgammel; endog i Olav den
helliges saga i Heimskringla finder vi tydelige spor af
skjæbne-troen i beretningen om, hvorledes det gik til, da Torkel Fostre
havde dræbt Einar jarl og slåp fra det. Drabet blev ikke hevnet,
heder det, og som grund anføres, at det kom saa uventet, da
alle mente, at der var venskab mellem jarlen og Torkel, og
derhos var de fleste mænd vaabenløse; endelig heder det: Bar [)at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
