- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
638

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

NORDRE BERGENHL’S AMT.

ophidset eller oprørt indbildningskraft i forbindelse med en
betydelig nervesvækkelse, hvilke to dele igjen vekselsidigen betinger
hinanden». Den brochure, Schreuder udgav, blev fra nationalistisk
standpunkt kritiseret af Henrik Wergeland, der ogsaa forfattede
en folkevise om synejenten og hendes tilhængere inden
lægprædikanternes kreds.

De religiøse bevægelser har ofte antaget lidet tiltalende
former med fordømmelse af anderledes tænkende, selvgodhed og
har tildels vel ogsaa været ledsaget af hykleri.

Denne religiøse bevægelse, vækkelse eller læseriet har
vistnok sin egentlige aarsag deri, at folk føler sig uvel, og det er sagt,
at læseriet i sin dybeste grund er en robust og utilfredsstillet
aandelig appetit.

De fanatiske eller begeistrede lægprædikanter formaaede
med sin sterke og mørke tale om død og dom at vække rædsel
og syndekvide, og naar de bange syndere efter sin vækkelse
omvendte sig og troede sig frelste, ansaa de dette for noget
overvældende stort, som en særlig Guds naade, og de betragtede
sig selv som særlig udkaarne og benaadede.

Præsterne saa i begyndelsen skjævt til bevægelsen og søgte
at modvirke og moderere fden, men opnaaede foreløbig kun, at
læserne blev et afgrændset religiøst parti, skjønt præsternes og
læsernes troessætninger og dogmatik ikke var synderlig
forskjellige. Men der samledes dog paa en vis et lavkirkeligt parti
eller lægmandsparti i modsætning til et høikirkeligt.

Bevægelsen blev demokratisk, fordi den afskaffede den
embedsmæssige autoritet og virkede paa sit snevre felt opdragende,
idet folk begyndte at tænke lidt selv.

Da læseriet havde foreløbig frigjort sig for præsterne, følte
de ogsaa interesse for at deltage i kampen mod andre
autoriteter, og der samledes af dette oprindelig religiøse parti et
politisk parti med politisk demokratisk tilsnit.

Lægmandsbevægelsen vandt efterhaanden en fast position. Der
kom præster, som var opdraget i en strengere pietistisk skole,
og de sluttede tildels vaabenstilstand og forbund med læserne
og deltog i deres opbyggelses- og missionsmøder, men med denne
forsoning tabte bevægelsen endel af sin karakter, og den sluttede
sig igjen nærmere til statskirken.

Samtidig har bevægelsen sat sig bestemte, tildels fjerne
formaal, som at virke for missionen i Kina og Afrika, og man ser
nu aarlig i amtet hundredevis af missionsvenner paa dampskibe
stevne sammen til missionsmøder med salmesang og guitarspil og
oftest ledsaget af stedernes præster. Dels i kirker og dels i det
fri holdes der da lange taler baade af præster og lægmænd, og
skjønt pengene hos befolkningen paa disse kanter ikke er rigelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free