- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
637

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

637

havde mødt satan paa en reise til Bergen. Denne havde saa
ført ham tre gange baglængs omkring Bremanger kirkegaard,
hvorpaa han i de forfærdeligste ordelag havde forsvoret sin daab
og kristendom. Siden havde han paa de store heksestevner paa
Dovrefjeld tjent satan som trommeslager; i stedet for
trommestikker havde han benyttet sig af to kalvehaler. Han tilstod og,
at han ofte havde været til Guds bord, men hver gang passet
sit snit til at stikke kirkebrødet til sig for siden at forgive kvæg
dermed. Som medskyldige havde han angivet flere mænd og
kvinder; men denne beskyldning tilbagekaldte han paa sit yderste
som usand.

Den hjemmehørende filosofi, at «de æ so laga», er den
almindelige latente religion; alt sker efter Guds vilje og er af ham
bestemt. Men der har ogsaa over denne del af landet gaaet
tildels sterke religiøse bevægelser. Søndfjord og Nordfjord blev i
1799 besøgt af Hans Nielsen Hauge. Paa denne reise fandt han
levende kristendom omtrent uddød. I 1802 gik hans reise
gjennem Sogn. I 1804 til Søndfjord, hvor han for sin ven Ole
Torgjusen fra Hallingdal kjøbte herregaarden Svanø (Bru) i Kinn
præstegjeld. Ole Svanø hørte til de bondemænd, der i den første
del af Norges selvstændighedstid var^lt et agtet navn paa
storthinget.

En af de eiendommeligste udvækster ved den senere
haugia-nisme var den saakaldte feigianisme, der i 1830-aarenes midte
opstod i Sogn og var stiftet af lysterbonden Hans Kristoferssøn
Feigum, en tidligere discipel af H. X. Hauge og selv en i sin
tid meget anseet lægprædikant. Af hans læresystem har
sognepræst Wefring givet følgende karakteristik: «Hans retning var
gjennemgaaende mystik; Israels børns historie maatte aandelig
opleves af alle det nye testamentes troende. Udgangen af
Ægypten, overgangen over det røde hav, vandringen gjennem ørkenen,
krigen, som førtes mod guds folks fiender, alt maatte gjenopleves
og gjentages hos ethvert sandt guds barn i den nye pagt.»
Sekten holdt sig i Sogn fri for de moralske udskeielser, som fandt
sted i Søndre Aurdal i Valdres, hvor dens lære forkyndtes af
den berygtede Ole Sørflaten. Den er nu ialfald paa det aller
nærmeste uddød.

I begyndelsen af 1840-aarene foregik der over hele Sogn en
sterk religiøs bevægelse, der var fremkaldt af de syner, som en
løsagtig gammel pige, Marit Lassesdatter Heggestad af Veitestrand
i Hafslo, havde havt. Bevægelsen, der mest var rettet mod den
af Hans Feigum stiftede sekt, tildrog sig adskillig opmærksomhed
ogsaa udenfor Sogn. Senere missionspræst og biskop H. P. Schreuder
underkastede de visioner, «Syne-Marthe» havde havt, en psykologisk
undersøgelse og fandt, at de var «virkninger af en sygelig, meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free