Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
NORDRE BERGENHL’S AMT.
berg og bakke, rust og røys, urd og ækra, trillande som hjul».
De bed sig i halen, og alle rullede op paa baalet; men saa kom
visormen snoende sig frem med alle sine led oppe i bakken.
Da skreg finnen, at nu var det forbi med ham, for nu kom
lindormen straks. Med det samme dundrede det oppe i Rauberg.
Et rundt klippestykke sprang fra fjeldvæggen midt ud i fjorden.
Finnen hoppede paa sjøen, lindormen efter, tog ham, og saa
kom de op paa baalet begge to, og der brændte de op.
Denne lindorm i Undredal var farvet som en regnbue og saa
ellers ogsaa ud som en regnbue, men mellem hvert farveskifte
var der store agnorer eller angelhager, som hang i hverandre
paa en saa kompliceret maade, at det ikke kan beskrives.
Alle ovenfor omtalte væsener hører til paa landjorden eller
i ferskt vand.
Havet er imidlertid ogsaa beboet af forskjellige troll, skjønt
grændsen mellem underlige sjødyr, ufisk, store blækspruter og
de egentlige overnaturlige skabninger er vanskelig at trække.
Af havuhyrerne er det umaadeligste kraken eller horven, ogsaa
kaldet sjohorven.
Strøm beretter, at efter fiskerne «sees den her kun lidt
op-høiet over Havbrynen, og ikkun at fremvise en Hoben smaa
bævende Tagger, ligesom naar Tangen eller Havgræsset bevæger sig
i Vandkanten eller Toppen af de spillende Bølger».
Hvorvidt der er folk, som endnu tror paa kraken, er uvist,
men den lever ialfald i udtrykket: «du har fisket paa kraken».
Kraken har nemlig den egenskab, at der paa dens ryg samler
sig en masse fisk, og naar man træffer til at fiske paa kraken,
saa bliver udbyttet stort.
Kraken omtales udførlig af Pontoppidan:
«Vore Fiskere sige, som med een Mund og uden mindste
Contradiction, at naar de, særdeles i varme Sommer-Dage, roe
nogle Mile ud at søge deres Næring, og efter Landkiendingen,
hvilken de kalde deres Mee, skulle, som sædvanligt, have 80 å
100 Favnes Dybhed, findes undertiden ikkun 30, 20 eller mindre
Favne Vand, og deri tillige vist nok allerstørste Overflødighed
af det de søge, særdeles Torsk, Langer og Brosmer.
Deres Mede-Kroge ere knap udkastede, førend de kunde
drage dem op igien fuldbehængte med Fisk. Deraf merke deA
at Kraken er i Grunden og giver den unaturlige Forhøyelse.
Imidlertid blive de meel Glæde liggende for at betiene sig af saa
god Leylighed og ere undertiden en Snees eller fleere Baade samlede
paa en maadelig Circonference. Det eeneste, som de da med
største Fliid give Agt paa, er, om Dybheden bliver den samme for
deres Liner, eller om de efterhaanden faae høyere Grund og
mindre Vand. I dette sidste Fald merke de, at Kraken løfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
