Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOHßltE «KHGENHUS AMT
berette om den, thi den er kun sjelden at se, da den aldrig
kommer tillands eller paa steder, hvor fiskere ser den, og jeg
antager, at den slags fisk ikke kan være ret talrig i havet; men
vi kalder den oftest hafgufa paa vort sprog. Dens længde kan jeg
ikke sikkert opgive i alnemaal, thi de gange man har seet den,
har den syntes mere lig et land end en fisk; jeg har ikke hørt, at
den har været fanget eller fundet død, og derfor antager jeg,
at der ikke er mere end to stykker i havene, og at de ikke
avler nogen yngel sammen, men tror meget mere, at de er altid
de samme; det vilde heller ikke være godt for de andre fiske,
at de var saa talrige som andre hvaler paa grund af deres
umaadelige størrelse og den masse føde, de behøver. Ellers
berettes denne fisk at have det saaledes, at naar den skal æde,
saa raper den sterkt i halsen, og med den rapningen følger
meget aate. saa at alle slags fiske, baade smaa og store, som er
i nærheden, iler til i den tro, at de der skal finde rigelig næring.
Imidlertid lader den store fisk sin mund staa aaben, og den er
ikke mindre end et sund eller en fjord, saa at fiskene kan ikke
tage sig iagt, men renner derhen i mængde. Men naar dens
bug og mund er fuld, da lukker den munden til, og den har
da fanget og stængt inde alle de fiske, som før ilede derhen for
at, søge næring.»
Navnet hafgufa har troldet af gufa, røg, damp, hvilket svarer
til svavissimus odor eller velbehagelige lugt, som det efter en latinsk
skribent skal udsende, hvilket vel staar i forbindelse med
Kongespeilets rapning, rapi. og den af Pontoppidan omtalte for fiskene
velbehagelige lugt.
Kraken eller hafgufa er et meget gammelt sjøtrold; den
omtales i Edda Snorra Sturlasonar I, 580 s, og videre i Ørvar Odds
saga c. 21. Den omtales videre i Olai Magni Historia lib. 21 c. 25,
og der findes tilsvarende beretninger i middelalderens Physiologiis
(Tychsen: Physiologiis Syrus) 161—167. Her bærer den navn af
aspidoheluna. hvilket i et angelsachsisk digt er forvandsket til
fastitocalon.
Grundlaget for disse beretninger- maa sandsynligvis søges
hos Arianios Flavius, en af de betydeligste forfattere i den
romerske keisertid født i den sidste halvdel af det første aarhundrede.
Krogh beretter i sin beskrivelse af Nordfjord, at fiskerne
taler om «3 andre Slags Havdyr, der nogle Mile udenfor
Landkysten i stille Veir om Sommeren undertiden skulle lade sig see,
nemlig Krake, Humre-Tust og Aale-Tust. Af disse beskrives
Kraken, som bekjendt, at være den største, skjønt man dog
ikke her tillægger den den uhyre Størrelse, som endeel Skribenter
have meldt om; de Fleste beskrive den her som et Legeme,
omtrent af 100 Favnes Omkreds eller lidt Mere. De to Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
