Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»KKOLKNING.
holdes for at være omtrent af 20 til 30 Favnes Omkreds. De
beskrives alle at være af rimdagtig Skabning, og, naar de komme
op over Havbrynen, at fremvise over Vandet nogle stedse i
Bevægelse værende Lemmer, hvis Forskjel fornemmelig skal være,
at Krakens skal ligne Tareblade, der svømme i Havbrynen;
Hnmre-Tustens see ud som Kløer eller Fødder, der ligne
Hummerens, og Aale-Tustens have Anseende af Finner, hvilke den
idelig bevæger og slaaer snart til en Side, snart til en anden.
Hvorvidt denne Forskjel, saavel imellem deres Størrelse som
deres tilsynekommende Lemmers Dannelse, kan være grundet,
derom bærer jeg meget Tvivl».
Gunnerus beretter i Trondhjems Videnskabers selskab, ny
samling, bind I: «Selsomt er det, hvad Torfæus udaf gamle
islandske Efterretninger fortæller, nemlig: at den hellige Biskop
Brandanus, af Fødsel en Skotlænder, i gamle Dage endog har
holdt Messe paa Krakens Ryg; og at hans Kok, da denne, efter
at den hellige Brandanus har flyttet derfra, vilde hente en Gryde
igien, som han havde ladet efter sig paa Krakens Ryg, til sin
største Forundring erfarede, at Dyret allerede var forsvunden
eller søgt til Bunds.»
Pontoppidan omtaler i sin «Norges naturlige Historie» i
kapitlet om visse monstris marinis «vores Norske Hafstrambe og
Maryge, samt deres Barn kaldet Marmæte eller Marmæle».
Havstrambr og margygr er sjøtrold, som omtales i
«Kongespeilet».
Havstrambr er her et slags vidunderlig skabning, som har
sit tilholdssted i havet (havmænd), hvis overdel er som et
menneske med hjelm paa hovedet, hvorimod nederdelen er som en
istap, uden at nogen dog har seet, hvorledes den ender; dens
tilsynekomst bebuder storm og mandedød, alt efter beskrivelsen
i « Kongespeilet >>.
Margygr er et kvindeligt sjøtrold af menneskelig skabning,
ordet er sammensat af marr, sjø, og gygr, huntrold.
Begge disse trold har Pontoppidan sandsynligvis faaet besked
om direkte eller indirekte fra «Kongespeilet». Thi disse trold
lever, saavidt vides, ikke længere i den levende tradition, og
Aasen nævner ei heller disse væsener i sin ordbog.
Marmæle, der svarer til det oldnorske marmennill, er derimod
kjendt i Nordre Bergenhus amt. Det er en liden havmand, som
kan tale med mennesker og aabenbare skjulte ting.
Men paa den anden side gaar Pontoppidans beretning ud
paa, at man ofte fanger dette dyr; maaske har det været en
blæksprut eller et lignende dyr, som senere er gaaet over til et
fabeldyr.
Pontoppidan beretter: «Dette Dyr, som ofte fanges paa Mede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
