Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BK FOLKNING.
«71
deres omflakninger, medens kvinden bliver rolig hjemme i sin
bygd. Men det er ikke afvigelserne, jeg vil beskrive, alene
klædedragten, saaledes som jeg har fundet den hos de fleste, og
som, naar jeg skal slutte fra den maade, hvorpaa ældgamle
kvinder klæde sig, ogsaa med hensyn til kvindekjønnet maa
betragtes som levninger af en ældre nationaldragt.
Mandens dragt er en hvid vadmelstrøie, kort i livet med
skjød, som naar noget nedenfor hofterne og med temmelig høit
opstaaende enkelt krave. Tvert over skuldrene er en slags fold,
som for at udmærkes er kantet med blaat tøi, buxerne er af
sortfarvet vadmel eller af skind, vest af almindelig facon, hvide
uldstrømper og sko, som til daglig brug om vinteren er for desto
mere varmens skyld gjorte af raa huder med haarene ud, hvilket
giver dem en broget anseelse; dog ere de ogsaa ofte, og altid
til brug om sommeren, forfærdigede af barket, sværtet læder og
kaldes da tæser. Begge slags er syede som en strømpefod, og
have hverken nogen underlagt hæl, ei heller er saalen tykkere
end overlæderet, med hvilket den er sammensyet saaledes, at
den hvælver sig rundt om fodbladet, og har saaledes ingen
udstaaende kant; overlæderet, som paa denne maade udgjør den
mindste del af skoen eller tæsen, er knyttet i vristen med en
rem. .Just saaledes maa disse sko være beskafne, for dermed at
gaa i de bratte og steile fjelde, da man paa en stivere saale
uundgaaelig maatte styrte ned. Kirke- eller stadsskoene derimod
er af almindelig facon, og af barket, sværtet læder. I
skjortekraven bruges sølvlænkeknapper med nedhængende sølvstads fra
hver knap, i brystet en sølvspænde. Paa hovedet bruges en
saa-kaldet kollehue, sædvanligt af rødt tøi, kantet med sorte baand;
den slutter tæt til hovedet som en calot og er sammensyet af
6-triangler eller spidsløbende stykker, som alle gaa tilsammen i en
middelpunkt, og alle sømme belagte med sorte snorer, hvilket
ser ret artigt ud. Mange have dog nu anskaffet sig hatte. De
ellers saa almindelige røde bondehuer er sjeldne her. Bondens
arbeidsklæder er almindeligst af skind.
Ugifte fruentimmer have bart haar, sammenbundet med et
hjemmevævet rødt og hvidt uldbaand, 5 alen langt, som hænger
ned i 2 haarfletninger bag i nakken, eller ogsaa snoes omkring
hovedet. Til stads, ved kirkegang og andre høitideligheder, have
de om hovedet et trefingerbredt baand, kantet for oven og neden
med store glasperler af forskjellige farver, bunden af baandet er
rudevis besyet med smaa straaperler; bag i nakken haves da
nogle brede baand; paa fingrene have de sølvringe, dog lade
mange sig nøie med ringe af messing. Fruentimmernes linnet
er oventil dannet ligesom mandens, og har en opstaaende krave,,
som slutter tæt til om halsen, om hvilken de, ligesom mændene,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
