Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
670 NORDRE BERGENHL’S AMT.
derimod, siger han, efter deres maade ganske pyntelige. Om
mandens dragt beretter han:
«Mandfolkets Dragt bestaaer meest i graae Vadmels
Over-trøjer, blaae Undertrøjer og sorte eller blaae Buxer af Vadmel*
Kjærsie eller og godt Klæde. Adskillige, sær de unge Karle,
bruge randede Kallemankes Brystduge med Messingknappe i.
Blaae og hvide Halstørklæder og Filthatte er nu meget gangbare
fornemmelig blandt Fjordefolket, ligesom og Spænder i Skoene,
og hos Havfolket ere hvide Seildugs-Overbuxer og de smaae, runde
Matroshatte blevne temmelig gængse. Ellers er Klædedragten for
en stor Deel forskjellig mellem Bygdelagene og Præstegjældene.
som vilde være alt for vidtløftigt i Besynderlighed at anføre og
adskille. Saaledes er røde Undertrøjer meget i Brug paa
Grændserne af Sogn, og de hvide i Bremanger. De høiest boende
Dalfolk saasom Jølstringer og Houkedølinger, bruge gjerne meget
mørke Overtrøjer, istedetfor at de andres er gjerne noget lysere
og falde over i det blaalige. Men isærdeleshed udmærke
Jølstrin-gerne sig med deres vide, rynkede Buxer, som i forrige Tider
alle maatte være gule, i hvis Sted de nu have antaget den sorte
og blaae Farve, dog er dette ikkun at forstaae om Mændene, thi
deres unge Karle bruge snevre Buxer, hvilket jeg og vil troe
omsider at vorde almindeligt. Disse bruge ogsaa røde Undertrøjer,
ligesom deres’Fruentimmers Trøjer gemeenligst er af rødt Vadmel.’»
Om kvindernes dragt beretter Arentz fra Søndfjord:
«Bondekonens fornemste Stadsdragt er en sort Damaskes eller
vel og Fløjels Hue med Kniplings Lin eller Pandeklæde under et
fiint Lærreds eller Kattuns Halsplag ogsaa med Knipling om; en
sort Klædes eller hvid Demetes Trøje; et rødt eller blaat Sarses
Skjørt; og et hvidt, fiint Linlærreds eller Kattuns Tørklæde
med Silkelidser og Sølvnebber i. Men de ugifte bruge
blommede Silkehuer, rosede Sirtscattuns Trøier, og et Slags
Uldenstof-fes Skjørte af blaat og guult eller blaat og rødt indsprengt Tøj.
Forgyldte Sølvringe med Løv i ere endnu i fuld Brug, tildeels
ogsaa Sølvhalskjæder med forgyldte Penge; men Sølvbælterne,
naar man undtager, at disse udgjøre et væsentligt Stykke af
Brudepyntet, synes at være gaaede af Mode, undtagen til Dals,
hvor de endnu bæres til Stads. Ligesaa bruges endnu af
Dal-qvinderne de grønne, blaae eller røde Plydses Livstykker med
uægte Guld- eller Sølvbarer besatte; men disse ere i Fjordene
næsten ganske aflagte, hvor Kjønnet har faaet en vis Bysmag
af de mange Ammer, som reise ind til Bergen og efter nogle
Aar kommer hjem igjen med nye Bymoder efter deres Maade ♦
Om nationaldragten i Sogn siger Bøyesen i sin beskrivelse af
Lærdals præstegjeld, at moden begynder «at ytre sin indflydelse,
dog mest hos mandskjønnet, hvilket formodentlig kommer af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
