Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«74
NOK DKK BERGKNHL’S AMT.
At virke sine egne klæder, spinde, væve og sy er man 1111
snart ophørt med i Holmedal.
I Hyllestad bruger man hjemmevirket tøi til sine klæder,
men snittet paa klæderne bliver mere og mere efter mønster
andetsteds fra, det vil sige især fra Bergen.
Fra Forde heder det, at kvindernes kjølhuer (rundehuer) med
tilhørende lin, d. e. en hvid, bred blonde om hovedet, stikkende
lidt frem foran huens kant, samt rødt eller grønt liv og hvide
skjorteærmer kan vel betegnes som nationaldragt. Brudedragten
er: sølvkrone med lange, brede border hængende ned over det
udslagne haar, sølvbælte om livet og søljer paa brystet, rødt
skjørt og hvidt forklæde.
Mændene har intet andet, som antages at kunne kaldes
nationalt, end de bekjendte tophuer.
I Naustdal bruger ældre kvinder rundehuer (kyser) og huer
af form som en halv kubus; ellers er den ældre nationaldragt
helt afløst af bydragten.
Klæderne i Kinn lægedistrikt er hensigtsmæssige og af godt,
tykt tøi samt passende for folkets bedrift. Kun sjelden sees
daarlige oljeklæder eller daarlige støvler hos fiskerne. De af
fattigvæsenet forpleiede er ogsaa godt klædte og ellers godt
forsørgede.
I Ytre Nordfjord er der ingen nationaldragt. Klæderne er
mest vadmel for kvinder som for mænd. De har undertiden
4—5 lag under vesten, afvekslende uldtøi og lærred.
I Daviken bruger endnu konerne skaut og svartehue; men
ellers svinder denne den sidste rest af nationaldragten ogsaa
mere og mere.
Kvinderne har i Breim hidindtil brugt «ståk- og snørliv af
sorte uldtøier (hjemmevirkede); i det sidste er disse ogsaa begyndt
med mere moderne kjoler af flerfarvede tøier (hjemmevirkede).
De bruger endnu uden undtagelse til hovedbedækning
«plag-(kluter), de yngre af flerfarvede lysere stoffe, de ældre helst sorte
eller mørke.
I Indre Nordfjord, som i Indviken, var den gamle bondedragt
for 70—80 aar tilbage stutbukse af graat vadmel, hvide strømper
og høikravet snipfrakke af rød farve, samt høi, stiv filthat.
Kvinderne brugte grønne og røde liv med sølvkanter udenpaa sømmene
i ryggen, efter hægteraden i brystet og rundt halsen, samt hvide
skjorteærmer med alskens pyntesøm. Paa hovedet brugtes af
konerne «svarthue og baand», af jenterne «prikkahue med plag».
Skjørterne var lange. Korte skjorter eller «ståk» kom
først-senere i mode til stor ærgrelse for de den gang ældre folk. Disse
gamle, nationale dragter er nu helt forsvundne, og man begynder
her som andetsteds at bruge hardangerdragten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
