- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
694

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

694

NORDRE BERGENHL’S AMT.

hvilken man imidlertid havde haabet at kunne øge til 0.95
meter.

Sprængningsarbeidet paabegyndtes i kalotten eller i den øvre
profildel, og derefter fortsattes nedover. Den herved i tiden fra
arbeidets paabegyndelse til begyndelsen af aaret 1899 opnaaede
gjennemsnitlige dagsfremdrift var 0.35 meter.

I begyndelsen af 1899 besluttede man at indføre
maskin-boring paa østsiden baade i retningsstollen og i dennes udvidelse
til siden og i udvidelsen til fuldt profil. For alle arbeidssteder
valgtes stødboremaskinen «Frølich», konstruktion I, med trykluftdrift.

Kraften for maskinboring, ventilation, elektrisk belysning og
for værkstedernes drift blev taget fra Kjosfos i Moldaadalen ved
Kaardalselvens udløb af Beinungsvatn. Vandet ledes først gjennem
en trærende til en stor beholder og fra denne gjennem jernrør
som trykvand til turbinerne, der er anbragte ved foden af fossen
i kraftstationen. Denne ligger ca. 2 km. fra tunnelaabningen og
har to turbiner, hver paa 130 hestekræfter, der hver driver en
dynamo. Dette kraftanlæg skal kun for den halve del tjene til
brug for Gravehalstunnelen, medens den anden halvdel skal være
til disposition for andre mindre tunnelarbeider længere oppe, der
skal udføres direkte af staten. Kraften til tunnelen overføres
gjennem en 2 km. lang overjordisk ledning ved en høispændt
trefaset elektrisk strøm ä 2000 volts spænding, hvilken
transformeres i en ved tunnelaabningen opført værkstedsbygning til
drift af luftkompressorerne for boremaskinerne, en
centrifugalventilator for ventilation i tunnelen, kraft til værkstedsmaskinerne
og til elektrisk lys for værkstedet, administrationsbolig og
arbei-derbarakker.

Luftkompressorerne for boremaskinerne bestaar af to
kom-pressorcylindre af 300 millimeters diameter og 300 millimeters
slag med 160 omdreininger pr. minut. Disse komprimerer luften
til 5 atmosfærers overtryk, der føres til en i tunnelen anbragt
vindkjedel af ca. 10 m.3 indhold, hvoraf luften gjennem en 60
millimeters rørledning føres ind gjennem tunnelen til
boremaskinerne.

Maskinboringen paa østsiden blev paabegyndt den 24de mai
I 899, foreløbig med 2 maskiner for bundstollen, idet udvidelsen af
samme først senere og udsprængningen af øvre del ligeledes først
senere blev paabegyndt. Arbeidet i bundstollen drives paa
lignende maade som paa vestsiden. Paa grund af borhullernes
mindre størrelse, 40 a 35 millimeters diameter, maa imidlertid
disses antal gjøres større og dybden af angrebene mindre end
ved de ßrandtske maskiner. I almindelighed bores for
maskin-stollen 21 å 23 huller af ca. 1.2 til 1.5 meters dybde, inddriften
for hver maskinsalve har været 1.0 til 1.2 meter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free