Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
H91
disse fjelde, først over fra Valdres ned i Lærdal, saa fjeld veien
fra Lærdal over til Flaam, hvilken strækning vistnok er sagaens
Uaudafjeld, og saa fra Flaam til Voss sandsynligvis over
Gravehalsen, og saa med stor fare den samme vei tilbage, saaledes
som nedenfor under amtets historie forklaret. Ligesaa har Sverre
i 1198 faret denne vei over Voss, Flaam, Lærdal og derfra til
Valdres.
I Inge Baardssøns saga fortælles, at i aar 1206 drog jarl
Haakon Galen fra Bergen for at hjælpe sin broder kong Inge i
Nidaros; han tog op over Borgeskaret og ned i Osterfjord, op
paa Voss og over Raudafjall, kom saa ned i Lærdal, derfra op
paa Valdres og Gudbrandsdalen og videre til Trondhjem.
Der er en del ældre reiseskildringer, som har nogen interesse
til at vise reiselivet i den tid. Lægen Otto Sperling har beskrevet
en færd over Filefjeld ved vintertid ca. 1630. Sperling reiste
sjøveien ind til Sogn, hvor han tog ind hos en bonde saa længe,
til der var bestilt folk, som kunde hjælpe til at skaffe ham og
hans gods over fjeldet. «Min Bonde,» skriver han, «gjorde os
Sko af vaade Kalvskind, forat vi saa meget bedre kunde gaa
paa Sneen. Han gjorde os ogsaa Truger, med hvilke vi kunde
gaa i den dybe Sne ovenpaa Fjeldene. Disse saakaldte Truger
er som et lidet Tøndebaand, gjennemtrukket med Snore, midt i
hvilket man stikker Skoen af Kalveskind, og binder man dem
til ovenpaa Foden. — — Da nu alt var færdigt, begynde vi en
Morgen meget tidlig at bestige Fjeldet med vore Kalveskinds
Sko; thi der laa endnu ikke saa høi Sne. Men da vi havde
naaet Fjeldets Top, maatte vi tage vore Truger paa. Disse hjalp
os dog ikke altid, saa at vi sank dybt ned i Sneen, og maatte
da den ene hjælpe den anden op, hvorved vi bleve meget trætte
og ofte maatte sætte os ned i Sneen og hvile os lidt. Paa hele
Fjeldet var ikke et Træ at se, men hist og her var der opreist
høie Stager, omtrent 20 Skridt fra hinanden, hvilke viste den
Vei, man skulde gaa. Midt paa Fjeldet staar et Hus, som de
kalder Maristue; der tog vi ind, men der var intet menneske
deri, men det er kun sat der for de Reisendes Skyld, at de kan
tage derind ved Nat og Dag.» Herfra fortsatte de reisende
vandringen, som efter hver hvil faldt dem besværligere, til de kom
til Valdres. Siden tog Sperling skyds til Kristiania, som naaedes
efter 8 dages forløb.
Straks over nytaar 1674 reiste Korfita Braem i følge med
vicekantsleren Johan Fredrik Marskalck over Sogn til
Kristiania. De to baade, hvorpaa følget reiste, blev roet hver af
12 mand ind gjennem Sognefjorden til Lærdal, hvorfra reisen
gik over land. Den første del af veien opigjennem dalen til
Ljøsne betegner han som «lystig» ; men Galderne kalder han, «en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
