Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf i) 6
NOHDKK BKRCIKNHUS AMT.
Noget arbeide paa veiene var der allerede i middelalderen.
Gulathingsloven (kap. 90) fastsætter saaledes, at alle
hovedveie skulde være, som de havde ligget fra gammel tid. Hvis
der var lagt en hovedvei (Jrjoctgata) om en mands gaard, da skulde
han være berettiget til at lægge den om, saa at den gik uden
om hans gaard, naar den kun blev ligesaa god, som den før
havde været til at fare i tørt og vaadt. En JjjoJgata skulde
være saa bred, som’ et spyd var langt, og dette spyd igjen skulde
være saa langt, at en mand med sin tommelfinger kunde naa
til dets fal naar spydets skaft hvilede paa jorden, og manden sad
paa en hest. Ovenfor falen skulde spydets længde endnu være
et spand. Dette bliver noget mindre end 3 meter. Udenfor denne
bredde maatte ingen fare paa ager og eng.
Hovedveien fra Østlandet gik fra egnene ved Oslofjorden
over Ringerike eller over Hakedalen langs Randsfjorden op
igjennem Valdres og derfra over fjeldet til Lærdal. Veien fulgte i
det hele samme retning, som den havde indtil dette aarhundrede.
Fra Etnedalen gik den over fjeldet til Bagn og derfra opad de
store Bagnsbakker eller Jukamkleve til Aurdal. Videre fulgte
veien østsiden af elven ligetil Vangsmjøsen, som sandsynligvis
passeredes noget nordenfor Hugakollen, og derefter langs denne
indsjøs vestside for saa at stige op paa fjeldet, hvor den gik
over høiderne i syd for Smeddalen og derefter ned i Lærdal.
Endnu langt ned i tiden var det almindeligt at benytte
vandskyds paa lange strækninger af landruten fra Lærdalsøren
til Kristiania, paa sjøerne i Valdres og paa Randsfjorden.
Fra Lom førte — vistnok mindre befærdede — fjeldveie til
Sogn gjennem Bæverdalen og til Nordfjord.
I Nordre Bergenhus amt, hvor der er saa mange og dybe
fjorde, og hvor der paa grund af naturforholdene kun
undtagelsesvis kunde være tale om længere landeveie, har været benyttet
baadbefordring, hvor det gik an, paa samme maade som det
fremdeles den dag idag tildels foregaar.
Paa længere reiser benyttede standspersoner, før dampskibene
kom i fart, saakaldte vengebaade, hvor der agterud var sat et
flytteligt tag eller en overbygning, hvor et par mennesker kunde
sidde eller ligge.
Allerede Harald Haarfager har ifølge P. A. Munch passeret
veien fra Oplandene gjennem Valdres til Voss, kort tid efter
toget til Haalogaland mod Torolv Kveldulvssøn, og det synes i saa
tilfælde ikke godt mulig andet, end at han har taget veien over
Filefjeld.
Veien fra Sogn af til Valdres har Olav dm hellige reist i
aaret 1 023.
Med stort besvær har Sverre gjentagne gange reist over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
