Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMI NIKATIONSMIDI.KR.
701
Vil man til Tids Kortning paa disse fortrædelige og
langsomme Trin laane de medfølgende Skvdsfolk sit Øre, da har de
nok at fortælle om gammeldags fabuløse Bedrifter og Mirakler
ved fornævnte Sten-Hobe. Snart viser de en stor firkantet Sten,
ei ulig en Kiste med Laag paa, hvilken kaldes Norges Skat-Kiste
og skal gjemme et uskatterligt Liggendefæ. Dette har mange
Lyst til, men ingen Frimodighed til at angribe, da den, der
gjorde det sidste Forsøg, som sees af nogle Hug med et Jern
under Kistens Laag, skulde være bleven ganske afsindig i sit
Arbeide. Snart peger de paa et Sted, hvor St. Oluf snoede sin
Hest, Sclä eit dens Bag-Lænd kjendes i Fjeldet, hvilket vigede
derfor, aabnede sig og lod ham ride hel igjennem, hvorfor der
er ligesom en aaben Hvælvning af en Snes Favne. Ja, om St.
Olai Reiser og Bedrifter har den norske Bonde her særdeles
mange ligesaa troværdige Relationer, saasom da han underveis
skoede sin Hest, stod tvende Kvinder paa Fjeldet og lo ham ud,
hvilke strax blev omskabte til Sten og vises der endnu staaende,
den ene. med et Barn paa Armen, naar man langt fra betragter
dem og tager Indbildningen vel til Hjælp.
Da vi ved Middags Tid kom til Borgens (Borgunds) Kirke
og fandt Solens Hede i de trange Dale meget heftig, hvilede vi
der nogle Timer, førend vi antraadte den øvrige Vei til Fjeldstuen.
De tvende første Mil har temmelig god Vei, men den sidste er
desto farligere, og der sker det undertiden, at en uforsigtig
Reisende fra den smale Fodsti styrter ud over et bråt Fjeld af nogle
hundrede Favne og drukner i den derunder løbende Elv, hvis
Brusen i de trange Fosser er saa stærk, at en uvant Hest
lettelig maatte blive sky og foraarsage dobbelt Fare. Paa denne Vis
er nogle Stykker ligesom hængende paa Klippens Side eller
til-føiede ved Bjælker, som bæres af undersatte Støtter og udkræver
nøie Tilsyn af Veimesteren, hvis Ansvar er ikke lidet.
Sildig paa Aftenen naaede vi det første Fjeldhus, kaldet
Marie-Stuen, hvor og fordums skal have staaet St. Mariæ Kapel,
mulig til Tjeneste for de Reisende, som har villet udbede sig
den hellige Jomfrus Hjælp eller ofre hende som deres formente
Beskjærmerske nogen Taknemmeligheds Gave; thi ellers ved jeg
ikke, hvad et Kapel skulde gjøre i denne Ork, hvor intet uden
Skov og vilde Fjelde er at se, og den Familie af Eremiter, som
her bor og lever af Fædrift, har aarlig nogle Tønder Korn til
Hjælp af Almuen, paa det at Reisende der kan have Tilhold.
Da Fjeldets Overdel eller Aas endnu paa denne Aarsens Tid
og endnu et Par Uger sildigere er ganske bedækket med Sne,
saa bruges ikke længer Fordringskab med Heste, hvis Fødder ikke
kunde komme afsted; men man kjøres paa smaa Slæder, som
trækkes af Bønderkarle, der forud tilsiges i næstliggende Bygder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
