- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Første del (1901) /
702

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

702

NOK UH E BKIUiKNHl’S AMT.

og gaar over Sneen paa saakaldede Truvier, det er nogle Krand.se,
flettede af Vidjegrene, hvilke forhindrer, at Foden ikke synker
ned. Af Nysgjerrighed forsøgte jeg at gaa et lidet Stykke paa
disse Truvier, men fandt den Gang noget umagelig, da man ikke
kan flytte Fødderne foruden at skræve temmelig vidt.

Til fire Personer og nogle Kufferter behøvede jeg 38 Mænd og
7 Slæder. Disse haves ikke forud til bestandig Brug, men
forfærdiges hver Gang af nyt og holde ikkun til en Reise, undtagen
Slædetræerne, som ere de saa kaldede Ski, hvilke Fjeldbonden
ellers, naar han gaar ene, sætter under sine Fødder og løber
derpaa ligesom paa Skrit-Sko. De er 21/-’ Alen lange og knapt
et Kvarter brede, derhos tynde og glatte. Ovenpaa disse Ski
byggede vore Skydsfolk i mindre end to Timer 7 Slæder, som de
kalder Kjælker, gjorte i en Hast ligesom Truvierne af Vidjegrene,
og dermed var vi færdige i Morgenstunden Klokken 3, da hver
satte sig paa sin Kjælke og havde 6 Mand til at trække sig
hver med en Line 10—12 Alen lang, paa det at de ikke skulde
gaa hinanden i Veien. Naar de har gaaet et Par Bøsseskud eller
lidt mere, staar de stille for at puste eller kaste sig ned i Sneen
nogle Minutter, da de tillige hviler og kjøler sig midt i den
stærkeste Sved, som ei ganske stoppes, efter de strax staar op
for at gaa videre. En større Prøve paa disse Folks Haardførhed
og at de ikke frygter for en Flusz-Feber, er dette, at de til
Tørstens Dæmpelse æder -Sne eller og skraber den lidt tilside, da
derunder flyder Vand, som de lægger sig ned at søbe ligesom
Gideons Soldater, item at de til at tørke Sveden af Ansigtet,
gjør sig Snebolde og vidske sig dermed, saa vaade som de er.
.leg ynkedes meget over dem, indtil jeg saa, det var deres Lyst
og Liv, som de og gav tilkjende ved den Skjemt, de bestandig
drev og de latterlige Viser, som de sang.

Tvers over Fjeldet er Vinterveien afstukken med lange Stager,
af hvilke en findes paa hvert 2 a 300 Trin, rækkende 4 ä 5
Alen over Sneen, hvilken uden disse Tegn vilde gjøre Veien
vildsom, særdeles i Taage eller Snefog. Midtveis staar en liden og
steil Klippe kaldet Soltinden. Ved den har man det længste
Prospekt, jeg mindes nogen Tid at have seet; thi lige ud for sig
kan man se indtil Bang i Valders, som er 12 norske eller 15
danske Mile borte, og bag sig ser over Hallingdalen indtil
Grændserne af Voss, som er ongefæhr ligesaa langt borte. Her havde
jeg ventet at se nogle Rensdyr, som paa dette Fjeld har deres
Tilhold og findes i store Flokke, naar Jægerne sætter efter dem.
Deres Føde er den graa Mos, som voxer paa Fjeldet, og hvilken
at finde de skraber og sparker Sneen tilside. Om Sommerens
Tid har de Lyng og smaa Ris nok, saa og nogle Bær af rød Farve,
hvilke endogsaa om Vinterens Tid modnes under Sneen og smager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-1/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free